19. juni 2009 ( 2 år, 1 mdr og 4 dage

Kære Clara Amalia

Du er nu fyldt to år og tiden flyver afsted. Vi nyder dig, tiden med dig samt dit fantastiske væsen. Når jeg tænker på dig, ser jeg verdens mest fantastiske barn. Du indeholder simpelthen alt. Temperament, sødme, filur-trolden, dramaqueen, den bestemte lille personlighed, men som alligevel har samvittighed og godt ved at der er en grænse.

Vi fejrede din to års fødselsdag med maner, og du nød det. Du blev hurtigt meget bevidst og lærte at du nu var 2 år. At gaverne skulle pakkes ud og var til dig, havde du meget hurtigt styr på. Og du blev fejret af flere omgange, to gange herhjemme sammen med familie og venner samt i vuggestuen. Det endte selvfølgelig med at du fik udslæt på din fødselsdag over hele kroppen og vi endte med at måtte forbi lægen, som kunne fortælle at du havde fået nældefeber. Af hvad fandt vi aldrig ud af, men i hvert fald, måtte du gerne komme i vuggestue og blev fejret i stor stil i børnehuset sammen med alle brumme-børnene.

Om morgenen vågner du til tider tidligere end vi kan overkomme at stå op. Nogle morgener kan man pludselig høre din stemme, hvor du ligger og synger, og andre gange hører man mooooarrrrrr, dog ikke voldsomt høj. Er det weekend kommer du ind til os i sengen, og vi forsøger at "ignorere" dig. For kigger man bare det mindste på dig, ser man en glad lille pige der smiler stort og siger "hej mor". Så hvis man bare ligger og slumrer ved siden af dig, ligger du bare og slapper af under min dyne med sutten, Lolo og pinkey.
Dog er det mest fantastiske, når man mærker dine små bløde barnehænder omslutte mit ansigt mens du stille og blidt siger "Æl'ger daj mor". Så kan man da ikke andet end smelte.

20. december 2008 (1 år, 7 mdr og 5 dage)

Søde lille troldeunge, december er over os, og det er en fantastisk tid. Du nyder hyggen og alle nisserne, og hver eneste morgen, når vi kommer ind i vuggestuen, får nisserne der sidder indenfor kæmpekys. Du siger "ho, ho hoooooo" hver gang du ser en julemand, så det er ikke så få gange vi efterhånden har hørt det.

Der kommer efterhånde mange ord fra din lille mund, og jeg begejstres over din udvikling. Hvor er det fantastisk at være vidne til et lille perfekt væsen der tager sproget til sig, og pludselig kan kommunikere og give udtryk for sine ønsker og behov. Idag bad du ligefrem selv om at komme ud og sove i barnevognen. Det lyder som en lille ting, men hvor er du bare fantastisk Clara. Du ligger dig altid uden det mindste piv, og ligner én som bare nyder at få lov til at sove. Vi husker kun alt for tydeligt alle de problemer vi havde med at få Emilia til at sove. Du du er en ren engel i forhold til hende.

Men en bestemt lille dame er du også, og du gør os stadig højlydt opmærksom på ting, som du absolut ikke har lyst til. Du efterligner Emilia alt hvad du overhovedet kan, og det giver lidt frustrationer både fra din, og Emilia's side, som har lillesøster i hælene.

Julen står for døren, og vi glæder os. Jeg glæder mig til at se, hvordan du håndterer hele gave-situationen samt alle juledagene, hvor vi bare skal hygge os og holde fri. Det bliver simpelthen fantastisk, for jeg tror alle at vi trænger til det. Du har jo ikke haft ferie siden i sommer, så det er jo evigheder siden.

Du vil gerne være med til alt, hvilket har gjort, at vi måtte i Ikea og investere i endnu en høj skammel til køkkenet. Så står både dig og Emilia og følger med ved bordet. Du var også meget interesseret i at hjælpe til med julesmåkagerne, da de skulle rulles ud og vi skulle bruge formene til udstikning. Emilia klarede ca. 10 min, men du var ikke til at drive væk.

For nogle uger siden fik du lagt dræn og det gik rigtig fint. Du var utrolig og det var ikke den store sag. Sprogmæssigt, synes jeg nu også at det er gået fremad, men det er jo så svært at sige med et så lille barn. En uge senere fik du din MFR-vaccine ved lægen, så du burde jo næsten være skræmt væk, men næhhh, du tog også dette i stiv arm.
Nu har du desværre fået eksem på armen, samt i ansigtet rundt om munden, så vi går og overvejer om du skal til læge. Jeg har jo længe haft mistanke om, at der måske var noget du ikke kunne tåle, men aner bare ikke hvad. Det er bare så svært at finde svar. Astma-masken har vi trappet dig ud af, og umiddelbart går det fint. Det er bare så svært at være sikker, især da din eksem blussede op efter vi sluttede. Emilia har også fået eksem, så du er ikke den eneste. Hvad er der dog med jer unger*s*

Min kære lille Clara Amalia. Du er en funklende stjerne i mit liv. Stærk som et stormvejr, kærlig som vinden der kærtegner min kind, og sprudlende som et fyrværkeri på den sorte nattehimmel.

Elsker dig min lille skat. Frygter hver dag at jeg skulle miste dig, og glædes hver morgen over at gense dit dejlige lille ansigt, der minder mig om, at endnu en dejlig dag er startet. For alle dage er fantastiske, bare du er i mit liv. Kys fra din Mor.

01. november 2008 (1 år, 5 mdr, 2 uger og 3 dage)

Søde Clara Amalia. Tumling - en tid der får de fleste til at smile. For man kan ikke andet, når man ser dig komme bumlende forbi - for de meste lige lidt hurtigere end de små ben kan klare.

Du vil alting selv, i dit eget tempo og ingen skal hjælpe. Det giver lidt problemer i dagligdagen. Du vil nemlig præcis det samme som Emilia, og at efterabe en 4 årig er altså ikke helt nemt. Det er jo heller ikke alt hvad Emilia må, som du må, men det vil du søreme ikke finde dig i. Så sammenstød har vi mange af i løbet af en dag, men heldigvis er de godt blandede med andre fantastiske stunder. Et er sikkert, du hyler op, når jeg beder dig om at komme - for der er slet ikke tid til at få skiftet ble, tørret mund eller få tøj på.

Jeg studsede også rimelig meget her idag, da du pludselig kiggede på mig, løftede pegefingeren og sagde "hold så op". Det var helt tydeligt, at det var dét du sagde. Du er simpelthen for sød. Ellers er der ikke det store sprog fra din side. Jeg vil ikke sige at jeg er bekymret, men ville da gerne snart se en udvikling. Du kan sige som en elefant, sige rap som ænderne, og u a a som aben. Ellers er der ikke de store lyde fra din side. Vi var ved ørelæge i sidste uge, og hun bekræftede vores frygt, at du har problemer med ørerne. Du skal derfor have lagt dræn sidst i denne mdr, hvis det ikke bliver bedre. Jeg synes nemlig, at det er meget vigtigt, at dit sprog ikke bliver påvirket at eventuelle øreproblemer. Du klynker også om natten og tager dig til ørerne, så det er ikke ingenting og bare snak. Vi skal begge to med den dag du skal have det lagt.

Vi har også været ude for en bilulykke for 2 uger siden, og det var ikke særlig rart. Jeg skulle på biblioteket med jer to tøser og vi blev ramt af en bil, der kørte over for rødt og bankede ind i bilen med 60 km/t. Heldigvis ramte han baghjulet og vil snurrede 180 grader rundt inde vi stoppede. Havde han ramt 40 cm længere fremme, havde han ramt dig. Men den tanke vil jeg slet ikke tænke. Både dig og Emilia skreg, hvilket er forståeligt, men ingen kom til skade. I hvert fald ikke hvad vi ved af lige nu. Vi blev tjekket på skadestuen, men slap heldigvis med forskrækkelsen.

I denne weekend er jeg alene med jer, og jeg synes jeg har hænderne fyldte. I er søde, men som jeg skrev tidligere, er der en del konflikter i løbet af en dag. Alt hvad Emilia rører ved, vil du også lege med. Men I leger også godt sammen, tumler og griner, og det er en fantastisk lyd. Jeg elsker lyden af din latter lille skat. Den er helt speciel, meget smittende og jeg ville ønske, at jeg kunne høre den altid.

Du er meget bevidst om alting også om dig selv. Du viser dig frem, når du har fået fint tøj på. Vil også have elastikker i håret som Emilia og ved at man rækker tunge og siger na, na, na, naaaaaaaaaa na, når man skal drille. Det er ikke mange knus man får i løbet af en dag, da du ikke ligefrem putter, men du vil gerne have os nær.

05-10-2008

Jeg kan tænke mig at der igen er gået langt tid siden jeg skrev sidst. Vores internet har været nede, og selvom det ikke er en undskyldning, ja, så har det gjort at der ikke lige er blevet skrevet. Det er som om, at computeren er tæt forbundet med internettet, og derfor skænker man ikke computeren mange tanker, når der ikke er adgang.
Men nu er der igen ingen undskyldning, og jeg sidder her i toget på vej hjem fra København. Du har været hjemme ved far og Emilia her i weekenden og jeg må indrømme, at jeg glæder mig til at komme hjem til jer! Jeg talte med dig i telefon igår, ikke fordi du taler, men du havde ikke ville slippe røret igen.
Da jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal starte eller hvornår jeg skrev sidst, må jeg vel bare gribe ud i det blå. Der er jo fuld fart over udviklingen og jeg kan ikke helt huske hvad du kunne sidst.
Du trives stadig i vuggestuen. Hver morgen bliver du vækket ca. 6.30 og kommer ind i sengen til os, hvor du lige får 5 minutter til at vågne. Herefter er der fuld fart på dig, og du er den der er hurtigst ude af sengen. Hvis Emilia ikke er oppe endnu, står du 2 sekunder efter inde på hendes værelse og vil have hende op, men hvis hun er oppe, gælder det morgenmaden, som ikke kan gå hurtigt nok. Du nærmest hænger os i bukserne og piver, for maden skulle helst have stået på bordet for 10 minutter siden. Herefter går morgenen bare sin rutinerede gang og i bliver gjort færdige til børnehuset. Som regel er det mig som følger jer afsted, så det er vinken til far i døren. Emilia skal have madpakk e med og har derfor en pose med til denne, og pludselig for 14 dage siden, ville du da også have sådan en med samt en madpakken, så du hylede og brokkede dig indtil jeg måtte finde en tom madkasse samt en pose. Hanken skal så heeeelt op på skulderen, og så spankulerer du ellers stolt ud til bilen. Det ser simpelthen så sødt ud, at der kommer en pose med et lille barn. Men hvad Emilia skal, vil du også. Hun kopieres på det vildeste og det er så sjovt at se. Alt hvad hun gør, gør du, om det så er at hoppe, stå på et ben, klatrer op....ja, så er du lige i hælene på hende.
I vuggestuen går det også godt. Du trives og virker glad. Når jeg afleverer dig,står du og vinker uden piv og det er en fantastisk måde at aflevere på. Når vi henter dig, stikker du af fra os, så det må jo betyde at du har det godt. Pædagogerne roser dig for dit væsen og kunnen. Du spiser flot og er en sød pige. Ok, du afprøver grænser lige som alle andre. Og dig og Alberte (som er lige så gammel som dig) har tendens til på skift at slå hinanden, hvorefter I totalt spiller komedie og er søde ved hinanden, hvis I opdager at pædagogerne ser jer. Desværre er den ene pædagog på stuen lige blevet langtidssygemeldt, og det bekymrer mig meget. Det er den pædagog som er mest rutineret og som jeg har mest tillid til, så det er lidt øv. Den anden pædagog er nyuddannet og har ikke det store overblik, så jeg er ikke helt vild med tanken, om at det kun er hende som skal have det store overblik. Hun siger altid at du har haft en god dag, hvorefter Lene H (den anden pædagog) to minutter senere kan fortælle, at du har  haft en lidt træls formiddag, og at du engang imellem har brug for et break. Jeg vil jo helst have nuancen fortalt, så jeg har lidt svært ved, at det er hende der skal være alene tilbage. Alt i alt går det ikke helt godt i børnehuset, der er flere langtidssygemeldte og jeg er ikke helt vild med pædagogerne. Det virker som om, huset ikke helt hænger sammen længere, hvilket er svært at acceptere. Jeg er heldigvis kommet ind i forældrerådet, så jeg håber, at jeg her kan får lidt mere indsigt og indflydelse på hvad der sker og skal ske i institutionen.
Hjemme er du bare en lille skøn pige. Du smelter mit hjerte og jeg kan slet ikke stå for dig. Du er inde i en periode, hvor det virkelig går super, og du er nem og tilfreds. Du havde en periode med store hidsighedsanfald for nogle måneder siden, men det er nu længe siden at jeg har oplevet det. Du skal have dit krus vand inden vi forlader institutionen samt noget at spise når vi kommer hjem. Sker det, ja, så er du tilfreds. Det er skønt og jeg føler at jeg har et større overskud i hverdagen, og kan nu bedre overskue dagen alene med jer tøser. Om aftenen lægger vi dig uden piv, du får din maske og får børstet tænder, og så ved du, at nu er det tid til at skulle i seng. Forleden gik du selv hen til Emilia med trutmund for at sige godnat, hvorefter du ledte efter din far, som jo også lige skulle have kys. Det er en kæmpe gave, at du er så nem at få til at sove, især da Emilia har krævet så meget, da hun var lille.
Mad, ja det er det store hit, og du spiser godt og meget. Både Emilia og dig får ros for, at være gode til at spise samt glade for mad. Hvilket mange ser som en god kvalitet. Vi er dog kommet til at se. At vi måske godt kunne begrænse dig lidt, du skulle jo helt kun spise til du er mæt, så du ikke bliver for stor. Lige nu ligger du over gennemsnittet vægtmæssigt på 12,5 kg.
Ellers nyder jeg bare min skønne pige, min lille pige som charmer alle for vildt. Du har en udadvendt sind og har mod på livet. Jeg fryder mig over at være sammen med dig og nyder din knus og afkræven af min opmærksomhed. Jeg bliver lidt trist over, at jeg ikke helt har samme kvalitetstid med dig som jeg havde med Emilia, da der jo kun var hende, da hun havde din alder. Men trøster mig med, at du får så meget andet. Den tætte omsorg får du jo nu fra os alle, da Emilia også sørger godt for dig. Hun iler efter sutten til dig når du er ked af det, og overdynger dig med legetøj og lignende, når du er trist.
Motorisk synes jeg, at du er helt med. Du øver dig meget i at hoppe og det ser noget så sødt ud. Du klatrer op på alt. Den sidste tid har du vandret rundt med din lyserøde Ikea-skammel, for at kunne nå sutterne på henholdsvis køkkenbordet og din kommode. Du forstår alt og hvis jeg beder dig om at hente en ble, går du selv ud på badeværelset og henter den. Når du har børstet tænder, er det meget vigtigt for dig, at tandbørstet skal tilbage i skabet på badeværelset, og når du har børstet tænder om morgenen sidder du selv og forsøger at tage sko eller gummistøvler på ude i gangen. Jeg forundres over, at du er så dygtig allerede – du vil gerne selv og det er super flot.
Elskede lille skat, jeg ser dig som en lille solstråle i mit liv, og nyder hvert eneste sekund med dig. Mit hjerte bobler over af lykke af at tænke på dig, og jeg håber, at du for evigt vil være i mit liv. Dit smil kan hviske de sorteste skyer væk, dine knus kan varme mig på den koldeste dag og dit væsen giver mig håb, om fremtiden, som vil blive super i selskab med dig. Mange kys, knus og tanker fra din mor.

01-09-2008

Vores net er nede, så hjemmesiden virker ikke. Det er surt, når man lige var i humør til at skrive lidt til min lille guldklump. Der sker nemlig så meget, og det er med at skrive det ned imens man husker det.
Den 22 august fik du din 7. Tand, Denne gang en kindtand i overmunden i højre side. Du har længe gået og taget dig til ørerne, så vi var ved at overveje at få tjekket ørerne. Men så efter en dag i vuggestuen, hvor du var mere pylret en du plejer, spottede jeg en hvid kindtand. Ok, det er kun lidt af tanden der er kommet op, men den drilller. En uge gik og søreme om du ikke pylrede igen i fredags. Og fredag aften kunne jeg se at en tand til venstre for fortanden i undermunden var brudt igennem, og lørdag spottede vi endnu en kindtand i den modsatte side i overmunden. Så du er lidt plaget af de tænder, hvilket også har kunne mærkes på din nattesøvn. Du har klynket i søvne og været ret ked af det. Vi har haft dig inde ved os nogle nætter efterhånden og det er forfærdeligt. Ikke så meget fordi du ligger der, men fordi du kaster dig rundt i sengen. Du har det egentlig bedst med at ligge selv, og kan ikke forstå at vi sætter grænser for dine udskejelser.
Vuggestuen går bare helt fantastisk. Hver eneste dag får vi positiv respons på dit dejlige glade væsen, du griner og kan have latteranfald uden grund. Vi har af adskillige pædagoger fået af vide, at Clara hun kan stråle. Der er ingen tvivl om din glæde og du er en dejlig størrelse, der charmer dem vildt.
Det er super skønt at få at vide, at det går så godt med dig i Børnehuset, men bedst af alt, er jo, at du trives og elsker at være afsted. Der er ingen gråd eller piv når vi går, og du er bare glad, når vi kommer om eftermiddagen.
Når vi kommer hjem er der så som regel krise. Så skal mor helst være tæt på hele tiden, og der pylres og grædes en del. Så afreagerer du lige lidt og gør krav på lidt nærhed og ro. Der skal også helst serveres lidt frugt og hygge, så er du nemmest. Efter aftensmaden har du fornyet energi og du hygger dig frem til sengetid 18.45.
Imorgen skal jeg på kursus. Og jeg synes det er utrolig svært at skulle være væk fra jeg tøser. Jeg skal afsted allerede før I vågner og kommer først hjem dagen efter, når I sover. Det er jeg slet ikke vant til og jeg føler, at jeg misser så meget bare på de få dage. Jeg elsker at vide, at I har det godt. Og når jeg selv er i nærheden er jeg jo sikker på, at I har det bedst muligt. Jeg får set de ting jeg har behov for, og får spurgt om de ting jeg mener er vigtige i institutionen. Det er en nærhed jeg slet ikke ville undvære.
Clara min, du er et livsstykke og en glæde jeg ikke ville undvære. Jeg elsker dit væsen, din glæde og dit filurlige blik. Og er der nogen som kan finde ud af at charme, ja, så er det dig.

31-07-2008 (1 år, 2 mdr, 2 uger og 2 dage)

Dagligdagen er i gang igen efter vores skønne sommerferie. Og du er tilbage i Børnehuset igen. Det er gået fantastisk med at komme i vuggestue igen. Jeg har været spændt, men det er gået over al forventning. Du er glad og der har kun været en enkelt dag, hvor du lige skulle pive lidt, da vi gik. I løbet af dagen har du rigtig hygget dig, men der har også været tid til dig, da der ikke har været så mange børn.

Men alt er jo ikke bare fryd og gammen, for du har fundet ud af, at du har et temperament, som du afprøver lidt for ofte efter mor's mening. Du kaster dig skrigende ned og banker hovedet i gulvet (det har du jo gjort noget tid) men så bliver du totalt hidsig, hvis man forsøger at tage dig op eller kommer i nærheden af dig. Sidst skreg du uafbrudt i 1 time, hvor vi intet kunne gøre for at trøste eller få dig til at stoppe. Vi prøvede at ignorere dig, tage dig op, holde dig fast, tale til dig, synge for dig, lokkede dig med banan, men intet hjalp. Du stoppede lige så pludselig som du startede, da jeg irriteret sagde "nu stopper du Clara og tager din sut", PUF, så hoppede du ud af din skrigen, tog din sut og var klar til at komme ud og spise og lege. For dælen, jeg kunne have solgt dig. Og lignende "anfald" har du haft nogle gange siden, vi ved ikke helt hvad der udløser det, men det er mest hvis du ikke lige får din vilje. Ja, du kan jo ikke snakke, så du forsøge jo bare at gøre os opmærksom på, at du er utilfreds.

Men charmerende er du jo også. Og det erfarer de også nede i børnehuset. Du farer omkring, men vil ikke slippe de voksnes fingre, og forlede havde du danset vildt til musikken - så meget at du svedte, hvilket de jo slet ikke kunne stå for. Du er altså også ret sød, når du sådan står og hopper og bøjer i benene*s*

Hosten har du desværre stadig en del af, og vi ved ikke helt om vi ikke snart skal få dig undersøgt igen. Du har meget slim, som du kæmper med, og det virker ikke som om masken hjælper det store. Sidste uge havde du feber og vi endte med at tage til vagtlæge lørdag. Han kun se noget på dine ører, som havde løbet, så måske skulle vi forbi en ørelæge. Det kan i hvert fald ikke være rigtigt at du skal skrænte sådan.

20-07-2008 (1 år, 2 mdr og 5 dage)

Kære smukke dejlige, skønne Clara. Ja, der er ikke ord for, hvor skøn og fantastisk du er, og jeg kan slet ikke stå for dig. Du har den mest fantastiske alder lige nu, og man kan ikke andet end at elske denne tid. Det er dog også lidt vemodigt, for tiden går ekstremt stærkt, og det er utrolig svært at følge med.

Vi holder ferie og er lige vendt hjem efter en dejlig tur til Mallorca. Det har været så nemt at have jer to tøser med. Du sov i flyet både ud og hjem, så det var jo så dejligt nemt, både for dig og os, for det kunne godt have været en lang tur for dig, hvis du havde været vågen hele vejen.

Du sover nu kun 1 gang om dagen i et par timer, så jo, du er ved at være en stor pige. På ferien tog du dog to lure, men så var vi også alle længe oppe, og var ude og gå, hygge os osv. Det var også på ferien, at du endelig gav slip. Og nu går du! Ok, du har nok egentlig kunnet det længe, men har ikke ville tage det sidste skridt og kaste dig ud i det, men øvelse i vandkanten, hvor man ikke slog sig, og hvor det var skægt at lande i vandet med et plaske, ja, så gik du ellers i gang. Og der er altså ikke noget sødere end en lille trold, der stravrer afsted. Du vil dog helst stadig gerne have fat i os, men du tør lidt mere dag for dag.

Mandag før vi tog til Mallorca havde jeg dig med til lægen igen. Du var desværre blevet syg med forkølelse, og det begyndte så småt at sætte sig på lungerne. Og da du jo lige har haft en lungebetændelse begyndte din mor jo at bekymrer sig. Derfor bestilte jeg en tid, for at snakke om astmamedicin. Det var lidt svært sådan, at insistere på, at du skulle have det, men sådan blev det og du får nu spaceren ligesom Emilia gjorde. Det var nu en rigtig god beslutning, for natten før vi skulle flyve (hvor vi overnattede på hotel i Billund) begyndte du at hoste voldsomt og kunne ikke få det løst. Du fik spaceren og efter en ½ time, var du ok og kunne sove igen. Du havde dog feber og var ikke helt frisk. I løbet at vores ferie har du snottet en del, men vi har kunne holde hosten nede. Spaceren er dog slet ikke et hit, så den første uge, måtte jeg holde dig fastlåst imens du skreg, men efterhånden er du så småt begyndt at acceptere den. Ja, så meget som man nu kan med dit temperament, for en lille bestemt dame er du jo.

Ferien var som sagt super, vejret kunne have været lidt bedre, men egentlig var det nok perfekt til en lille en som dig. Du virker slet ikke påvirket af at være ude eller for den sags skyld at komme hjem igen, så det er jo super.

Du er en lille sjov størrelse. Du er ikke begejstret for dukker som Emilia var, men derimod bamser, og dyr kan få den store begejstring frem. En meget åbenlys begejstring, som er så smittende og livsbekræftende. Du er stædig, og vil meget gerne gøre det samme som storesøster. Og egentlig vil jeg sige, at du er meget vedholdende. Du ved allerede at man skal holde godt fast, hvis der er nogen som vil have det du har i hænderne, hvilket skaber lidt småproblemer mellem dig og Emilia. For hvis Emilia prøver at få noget fra dig, som du har taget holder du bare fast, men kommer jeg og siger at du skal slippe, slipper du om end lidt modvilligt.

Lille søde troldeunge. Mit hjerte græder ved at se at du vokser så hurtigt. Jeg vil nyde hvert minut, men det hele går så stærkt. Jeg elsker dine finurligheder, jeg elsker dine sjove ansigte, dine stolte miner og sjove fagter. Jeg elsker når du kigger på en og blinker med begge øjne, så man skal blinke tilbage. Jeg elsker dit lille barnehovede der hviler imod mine skuldre og dit glade ansigt, der lyser op, når du ser en. Jeg elsker dine små luner og heftige temperament, og jeg elsker dig, fordi du er som du er, og er i stand til at smelte mit hjerte. Lille søde troldeunge, jeg glæder mig til at se dig vokse op, men hvor nyder jeg også bare nu'et. Jeg vil lade dig fylde mit hjerte. For du er min skat, og jeg elsker dig overalt på jorden.

Kys din Mor

19-06-2008 (1 år, 1 mdr og 4 dage)

Strejken er afblæst. Pædagogerne skal dog stemme om det imorgen, men vi håber da, at de nu bliver i arbejde. Det tror jeg nu nok, da det ellers kommer til at gå ud over deres sommerferie, men man ved jo aldrig.

Du har nu været afsted i 3 dage, og for hver dag der er gået, er det blevet svære at aflevere, da du bliver virkelig ked af det, når vi går. Heldigvis er det ovre i løbet af ca 15-20 minutter, og resten af dagen siger de, at du hygger dig, kravler rundt og er på eventyr. Afleveringen bliver jo heller ikke nemmere af, at det kun er børnehave-voksne som er der, til at tage imod. Og du kender jo ingen af dem endnu. Så det er forståeligt nok, at du bliver ked af det.

Ellers går det bare fremad med udviklingen. Du vil meget gerne gå og bliver mere og mere sikker. Du kan tage skridt imellem os nu og kan faktisk også gå ret lang, hvor vi bare holder ved en snip tøj ved din skulder. Så det varer nok ikke længe, før du løber rundt herhjemme. Pludre, ja, det gør du også i stor stil og charmer os stort. Jeg ville ønske at vi kunne fange denne følelse, som du giver os, men det er så svært, da det er alle de små ting som udgør helheden. Din måde at smile på, bruge mimik og vise glæde. Den er så ægte og nogle gange ret komisk. Uha Clara, du er til at knuselske.

Med hensyn til maden, var du faktisk godt på vej til at spise selv med gaffel og ske. Desværre har du her over weekenden besluttet, at det er nemmere at bruge fingrene, så du er lige gået et skridt tilbage på det punkt. Flasken har vi jo taget fra dig uden problemer, hvilket jeg faktisk er ret imponerede over, og du er stadig forholdsvis nem at putte. De fleste dage ligger du dig bare ned med dine bamser. Men nogle dage driller du bare - så skal sutten bare smides ud gennem tremmerne, og jeg kan rende frem og tilbage 100 gange og samle dem op og sige at du skal sove.

Du har også fundet ud af, hvordan man kravler op i sofaen nu, så det er med at have øjnene på dig. Sød ser du ud når du møfler med at få numsen med op, men op kommer du og ihh hvor er du stolt.

Nu glæder jeg mig bare som et lille barn til at det er weekend imorgen efter arbejde. Jeg synes det har været lidt hårdt at have dig hos mig hele dagen under strejken, til pludselig kun at se dig få timer. Jeg savner roen og tiden til at hygge os, selvom jeg nu synes at vi har haft en super hyggelig dag idag med leg, grin og badning (vi har købt nye badekar til dig og Emilia, som I virkelig hygger jeg i, da I kan sidde i hver jeres samtidig.

03-06.2008 (1 år, 2 uger og 5 dage)

Strejke, strejke, strejke. Pædagogerne strejker stadig for en bedre løn, men vi hører ingenting. Det er nu 3. uge vi er gået ind i, og jeg synes at overskuddet er begyndt at svinde. Det er ikke nemt at have en lille en som dig på kun 1 år med på arbejde, og da vi ikke har andre pasningsmuligheder, er det eneste mulighed vi har. Hvis man da så bare kunne se en ende på disse lange strejkeuger, men medierne dækker knap strejken, og der er ikke megen info at hente andre steder fra, hvilket gør frustrationen det større. Vi er nået det punkt, hvor det efterhånden går ud over jer små. Som forældre er vi mættet, vores tålmodighed er lig nul og det kan nu mærkes ved en kort lunte og børn som ikke gider at sidde. I bliver grædende, trodsige og gør det ikke nemmere for os at komme igennem dagen. For hvor syntes vi at det er synd for jer. Min dårlige samvittighed er sort som en tordensky, og jeg kigger ud på sommervejret udenfor (den varmeste maj måned i mange årtier) og får endnu mere ondt af jer små, som er tvunget til at sidde indenfor på kontorene og være stille.

Igår var en rigtig træls dag. Du gider ikke længere være med mig på arbejde, og græder og vil ingenting. Jeg ser frem til de timer hvor du sover, nogle lure som også er forkortede, da du ligger inden på et åbent kontor med kimende telefoner og snak. Jeg kigger på klokken konstant og har så ondt af dig lille skat. Hvor er det urimelig at du skal være med på denne måde. At der ikke er tid til at stimulere dig eller lege med dig. Det vildeste der sker, er nogle små gåture en gang imellem. Igår da jeg fik fri lidt over 16 skulle vi gå hjem. Jeg ringede til Thomas (som havde Emilia med på arbejde) og sagde, at han godt kunne love Emilia, at vandbassinet skulle frem. Så lidt i 17 igår eftermiddags, fyldte vi badebassinet og I to tøser hyggede jer i vandet. Du præsterede at rejse dig op selv i bassinet og stå frit uden støtte, hvorefter du kastede dig smilende ned på numsen. Det nummer gjorde du igen og igen. Derfor blev det også besluttet, at vi skulle have rugbrød til aftensmad, da vi hellere ville hygge med jer skønne tøser. Du er også efterhånden ret skrap til at gå. Ok, du skal stadig have en inger at holde i, men du bliver mere og mere sikker på dine små ben. Hvor ser du dog sød ud, når du sådan stolprer afsted på dine små ben. Du vil gerne have fart på, så du forsøger ligefrem at løbe afsted. Det bliver super for dig, når du engang har balencen til at turde slippe.

Idag har jeg været nødt til at tage en fridag. Vi kan ikke holde ud at se jer så stillesiddende længere, så vi må i gang med at bruge yderligere af dette års ferie. Derfor har jeg taget fri idag, og Thomas i morgen. Så her til morgen kl lidt over 8 cyklede vi ned i børnehuset og "lånte" deres legeplads. Dig og Emilia hyggede jer i traileren, og hyggede videre på legepladsen med at gynge og lege i sandkassen. På vejen hjem var vi lige et smut i Føtex og købe en bolle, som I spiste på vejen hjem, inden du skulle ud og have en lille lur. Lige nu sover du og jeg har lovet at lege med Emilia nu. Men jeg må hellere smutte nu.

24-05-2008 (1 år, 1 uge og 2 dage)

Foråret fortsætter over Danmark, og vi nyder de lyse aftenener og milde dage. Vi har fejret din første fødselsdag min lille Clara og nyder dagene sammen med dig. Den 15 maj vågnede du tidligt, så vi var alle vågne da klokken var knap 6.00. Ja, du er en dame der vågner tidligt, og vi skal være heldige hvis der er stille inde ved dig 6.30. Men fordelen på din fødselsdag var, at vi havde tid til at hygge os om morgenen samt pakke gaver op. Gaverne var du nu mere eller mindre ligeglad med. Så det var Emilia som fik lov til at pakke dem op. Du synes det var sjovere at sidde oppe i kassen, som legetøjet havde været pakket i, i stedet for selve legetøjet. Ja, hvorfor bruger man dog tid på at finde den "perfekte" gave*smil*. Vi fik ikke speciel morgenmad, bare havregrød til dig $og havregryn til Emilia, men bordet var pyntet med fødselsdagstog og balloner og der var hængt flag i vinduerne. Så det var en hyggelig morgen.

Herefter blev du afleveret i vuggestuen, og det var en træt pige vi hentede om eftermiddagen. For da vi hentede dig, havde du kun sovet 1 time ialt hele dagen, hvor du jo plejer at sove i hvert fald 3 timer fordelt på 2 lure. Det var vi lidt ærgelige over, da det ødelage lidt at eftermiddagshyggen herhjemme, men du klarede det alligevel flot og Martin og mormor kom forbi med gaver til dig.

Weekenden blev du så for alvor fejret både lørdag og søndag, og du hyggede dig meget. Vejret var med os, så I kunne også være udenfor. Du nød at smage kage for første gang og var i et dejligt humør. Tænk engang at du allerede er 1 år. Jeg husker tydeligt dagen hvor du kom til verden, og savner helt den lille baby. Selvom du havde kolik og ikke var helt nem, var du en skøn lille trold og jeg mindes dig med varmt hjerte. Du vokser så stærkt og selvom jeg elsker den alder du har nu, kan jeg godt savne at holde dig som spæd i mine arme. Alle aldre har sin charme, men tiden som spæd er så kort, og man var så optaget af alt det nye, at man måske lidt glemte at nyde tiden.
Derfor forsøger jeg virkelig at nyde dig i fulde drag nu skønne Clara Amalia. Jeg elsker dine glade smil, dit lille smilehul, din varme lille krop, dit temperament, ja hele dit væsen lille skat. Jeg elsker din vilje til at komme fremad, dit temperament, som ikke lader dig slå ud, din drivkraft, som allerede er synlig i så lille en alder. Du er begyndt at ville gå. Og helst hele tiden, vil man ikke og forsøger man at sætte dig ned, bliver du voldsomt sur. Jeg kan nu godt forstå dig, hvor må det være spændende at kunne komme rundt på begge ben i stedet for at kravle. For en uge siden måtte vi ikke slippe dine hænder, du skulle have godt fat med dem begge. Men nu slipper du med den ene hånd, balancen bliver bedre for hver dag og du vil bare fremad.
En anden fantastisk ting, er når du putter dig ind til én. Du lægger dit lille hovede på ens skulder og slapper helt af. Bare følelsen at din lille krop, der ligger helt afslappet ind imod én, man kan ikke opleve nogen dejligere følelse.

Men den sidste uge har været hård, og det er ikke slut endnu. Pædagogerne strejker i Århus (ja over hele landet) og vi har derfor ingen pasning. I modsætning til mange andre har vi ingen pasningsmuligheder (bedsteforældre eller familie som kan passe), så vi sidder i et stort dilemma. Så hele sidste uge har du været med mig på arbejde og fredag havde jeg jer begge med. Det er en uoptimal løsning, men vi kan intet gøre. Vi har ikke lige mulighed for at tage ferie, da min chef ikke vil bevillige det, da de har givet lov til at tage børnene med på arbejde.Vi er nemlig i den periode på året, hvor der er mest travlt på arbejdet, da eksamenerne starter på mandag. Det er bare ikke nok man får lavet med en lille trold på armen, og jeg kan da godt mærke, at min ryg er begyndt at drille, af at slæbe rundt på dig (11 kg er jo ikke ingenting).
Vi håber bare at strejken snart går på hæld, selvom det virker som ønsketænkning. Thomas har taget fri et par dage i næste uge, da jeg har møder, og så må vi bare klare os igennem resten. Det tærer på kræfterne, men der er jo ikke andet at gøre, end at nyde, at man har denne ekstra tid sammen med jer tøser, selvom det er hårdt. Mest synd er det jo for jer piger, som skal sidde indenfor hele dagen imens solen skinner fra en skyfri himmel udenfor.

Men idag har vi hygget os. Det er lørdag og vi synes at vi skulle lidt ud med jer tøser. Så vi har brugt hele dagen i Djurs Sommerland. Du har hoppet på trampolin med din far, har gået rundt på græsplænerne og har været oppe at flyve i luftballon samt i flyvemaskine sammen med Emilia og os andre. Det bedste tror jeg dog, var da du fik lov til at lege i sandkassen. Det nød både du og Emilia og vi sad længe i solen og hyggede os. Du havde i hvert fald sand helt ned i bleen*s* Imorgen skal du til svømning med far, men ellers skal vi vist bare være herhjemme og hygge os.

07-05-2008 (11 mdr, 3 uger og 1 dag)

Så er du startet i vuggestue lille Clara. Vi startede i mandags med at komme derned et par timer, hvor du bare kravlede rundt og undersøgte det hele. Igår var du så dernede alene, uden Emilia eller mig, hvilket også gik rigtig godt. De havde fået dig til at sove uden problemer og du virker tryg ved det hele og er klar til at være væk fra mors skørter.
Idag har du igen været i vuggestue, men du blev hentet tidligt. Du har nemlig været til 1 års undersøgelse ved lægen og har fået to vaccinationer. Dagen i vuggestue gik godt igen idag. Du blev afleveret ved Carsten (pædagog på Emilia's stue) og virkede ligeglad med os andre. Jeg ringede lige ned for at tjekke om du stadig havde det godt lidt i 10. Det havde du og de siger at du er et nemt barn. Da jeg hentede dig ved 12-tiden kunne de dog fortælle, at du var blevet ked af det idag, da der var en del larm og gråd. Men det så de som et godt tegn, da du også kan blive for nem. Og det var rart for dem at se denne side af dig også, at du kunne gøre opmærksom på dig selv, når du havde behov.

Vaccinationen ved lægen gik fint. Du var godt nok lidt træt, da vi ventede i en ½ time i venteværelset. Først undersøgte hun maven og tjekkede hjertet. Så skulle hun se, om du kunne støtte på fødderne, hvorefter vi snakkede lidt. Du har nemlig fået lidt eksem på benene, og vi har lidt mistanke om, at du har lidt astma som Emilia. Lægen mente dog at vi skulle vente lidt med at behandle eksemet, men forsøge med fugtighedscreme og mht astmaen, kunne det godt være at du havde det også, da Emilia har det, men hun synes at vi skulle vente til efteråret med at tjekke det igen, da vi jo er på vej ind i den gode periode i forhold til astma.
Vægtmæssigt og højdemæssigt ligger du på 1 kurve over normen. Så det følges rigtig fint ad. Der er mange der har kommenteret at de synes at du er en stor pige, hvilket du måske også er, men ikke voldsomt stor. Du vejede 11 kg med tøj på og målte 79 cm.

Ellers har du været rigtig træls mht at sove om eftermiddagen her de sidste to dage. Du vil ikke sove og ligger og hyler og skriger. Jeg har både idag og igår forsøgt i 1½ time, men har begge dage måtte opgive og lade dig komme op. Det har du nu klaret overraskende godt, selvom man kan mærke at du er træt og du ville have været mere glad og nemmere at være sammen med, hvis du fik lidt mere søvn. Idag vågnede du kl 5.15, hvilket jeg jo mener er aaaalt for tidligt. Du sov kun 1 time i vuggestuen fra 10.30 til 11.30, så du ville jo have haft godt af en lille eftermiddagslur. Men efter at have tysset på Emilia i over en time samt have vadet frem og tilbage på p-pladsen, måtte vi opgive.

Sidst men ikke mindst er der kommet endnu en tand og det ser ud til at der er flere på vej. Du virker til at være lidt plaget af det, da du piver lidt i søvne, men ellers klarer du det rigtig godt.

28-04-2008 (11 mdr, 1 uge og dage)

Der er gået en måned Clara. En måned hvor du er vokset og har fået et par tænder mere. Der er nu 4 stk's som pryder din lille mund så fint. Jeg har ofte tænkt, at jeg lige skulle have skrevet lidt til dig, men det er aldrig blevet til mere end tanken. Jeg startede jo med at arbejde d. 8. april, så dagene er gået med at arbejde samt passe dig et par dage om ugen. Det er hårdt at skulle igennem dette dobbeltliv, med hverken at være rigtig startet eller være rigtig sammen med dig. Jeg er i hvert fald godt træt her for tiden, en træthed, som har været undervejs meget længe. Men nu kan vi snart se en ende på det hele. Jeg har nu taget de sidste 14 dages ferie, og du starter i vuggestue om en uge. Det bliver spændende at se hvordan det hele kommer til at gå. Men jeg er nu næsten sikker på, at det kommer til at gå rigtig godt. Du virker klar til at skulle af sted og opleve lidt mere end der sker herhjemme. Det er trist at den sidste del af barslen er gået med at bekymre sig om, hvordan vi skulle få tingene til at hænge sammen - da vi begge var i arbejde, men jo skulle finde en måde at passe dig på.

Men dejlig er du jo, så man kan ikke klage over at skulle gå hjemme sammen med dig. Du har været lidt syg med hoste, men ellers har du været dejlig glad og tilfreds. Ok, du vil meget gerne have at der sker noget omkring dig. Så pivet kan du godt blive, hvis der ikke sker nok. Som fx. lige nu, hvor du er vågnet og jeg sidder her og skriver. Du står nemlig her lige ved siden af mig, og forsøger at komme op i sofaen, desværre er de små ben ikke lange nok, men så kan du jo bare kilde min bare mave, som du gør med et gavtyv-smil og med forventning til at jeg selvfølgelig kommer med en reaktion.

Der har nu været et lille break på nogle timer, og du sover nu sødt i din seng. Uden dyne, for du VIL bare ikke have dyne på, forsøger man sparkes den resolut af og instisterer man ender det med, at du bliver ret sur og derfor ret svær at få til at sove. Så derfor måtte mor acceptere, at dynen skulle ligge i bunden af sengen.
Men sikke en dag idag. Du har været en prøvelse idag, da du er i gang med et nyt eksperiment. Nemlig at se hvor langt du kommer ved at skrige hysterisk, når tingene ikke går efter DIT hovede.
Det startede da jeg skulle ud og lave lidt frokost til dig, og derfor gik forbi dig uden at tage dig op. Skrigende lagde du dig ned på maven og bankede let hovedet i gulvet i raseri imens tårerne piskede. Jeg gik forbi dig et par gange for at hente de sidste ting i køkkenet og for hver gang skreg du mere hysterisk. Men PUF.....skrigeriet ophørte med det samme, da mor løfter dig op for at sætte dig til bordet.
Men jeg skulle da ikke bare regne med, at du nu var ovre skrigeriet. For da mor pludselig siger, at man ikke kun må spise pålæg'et på rugbrød'et er den gal igen. Du stod i en flitsbue i stolen, og skreg igen hysterisk. Ja, jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, for jeg har aldrig set dig sådan før, og hvor kan du dog skrige. Det endte med, at jeg måtte sætte dig ned på gulvet, for at signalere, at skrigeriet ikke var acceptabelt, men det gjorde det bare værre. Så galt at jeg måtte ringe til din far og grinende spørge om det var hans eller mit temperament du har arvet. Er du helt vild, hvor kan du blive gal og hysterisk! Sådan lå du i 5 minutter, fuldstændig opkogt, skrigende og med tårer og snot i hele hovedet og skreg mere hysterisk hver gang du så på mig. Til sidst tog jeg dig dog op, uden at det hjalp det store, for du blev bare mere hysterisk ved at blive holdt indtil jeg fandt sutten, som du så endelig faldt lidt til ro på. Men det virker som om der er noget der skal afprøves, for resten af dagen har vi set tilsvarende udbrud af hysteri. Aner ikke hvad man skal stille op med dig, for man kan ikke tale til dig og du smider dig, hvis man siger NEJ til dig eller hvis du ikke får din vilje. Emilia måtte heller ikke røre dig, så jeg måtte bede Emilia om at lade dig være, da du skreg hysterisk hver gang hun ville give dig et knus eller give dig noget. Møgunge.....det er vist betegnelsen for dig idag*s*

Efter al skrigeriet havde vi dog en dejlig tur ude i haven, hvor du legede i sandkassen samt en gåtur i Føtex samt ned og hente Emilia, hvor du hyggede dig helt vildt i barnevognen, tronende med udsigt.

Du har fået nogle knopper omkring øjnene her idag, som du har kradset i, aner ikke hvad det er, men det ser ikke pænt ud. Din ellers så pæne hud i ansigtet har ikke haft det nemt den sidste tid, da skoldkopperne har givet dig en del ar og nu knopper - øv.
Det er den sidste uge jeg har sammen med dig, så nu er det bare med at nyde tiden. Om en uge starter du i vuggestue. Jeg tror nu også at du er mere end klar. Du blev passet af mormor i fredags, og der var ingen problemer, kun om aftenen, hvor det virkede som om du lige skulle bekræftes at jeg ikke ville forlade dig, da du skulle sove. Det bliver dejligt for dig at komme lidt ud mellem nogle børn, for du er begyndt at kede dig en del herhjemme. Heldigvis har du jo som regen Emilia, som sætter fut i hverdagen herhjemme, men hun er her jo ikke i hverdagene.

27-03-2008 (10 mdr. 1 uge og 5 dage)

Skønne dejlige Clara Amalia. Du er nu et lille menneske, ikke bare en lille baby. Et menneske med meninger, vilje, temperament og smil. Du bliver bedre og bedre til at kommunikere uden sprog ved kropssprog, fagter og brok-lyde. Fx rækker du selv ud efter koppen på bordet, når du er tørstig, du smider dig på gulvet grædende, når du ikke lige får din vilje og du tumler i sofaen, putter og spiller med øjnene. Det er super skønt at kunne følge med i denne fantastisk udvikling. At man får lov at se de små ændringer, og se dig blive et lille menneske med meninger.

Morsyg er du stadig, hvis jeg er hjemme, især ved aftenstid er det slemt. Der må jeg helst ikke bevæge mig mere end 1½ meter væk fra dig. Du hyler og skriger og hvis jeg siger til dig, at du da bare kan kravle hen til mig og sætter mig på hug med armene frem imod dig. Ja, så spiller du endnu mere. Så kaster du dig grædende ned på maven og lader som om dine ben slet ikke kan bære dig. De ligger bare som to døde sild bag dig*s* Ja, det er en tilbagevendende situation, som du er ved at afprøve. For reagerer mor mon på det? For det meste forsøger jeg at lade være med at hoppe på den, og for det meste ender det med at du får samlet de to speghetti-ben op og får kravlet mig imøde*s*

Tårer er i hvert fald et yndet redskab, især når du får at vide, at man ikke må spise jorden fra potteplanterne, når du ikke lige får din vilje, eller for 10. gang bliver bedt om at lade toiletrullen hænge.....du synes nemlig at al papir er fantastisk at spise, så det er ikke få gange i løbet af en dag, at jeg fisker gennemvådt papir ud af din mund*s* Du kigger på én og ser ud til at tænke. Hun kan da ikke stå for alle mine tårer - for hvor er det synd for mig.

Men dejlig er du, også dine små test! Det er dejligt at se dine tindrende øjne lyse af forventning, høre din dejlige latter. Det er fantastisk at se dit ansigt, når jeg tager din sut i munden - din forundring og se din forventning ved at du tager sutten og jeg leger baby og græder som en baby, hvorefter du giver mig sutten igen.
Hvor går det dog hurtigt lille Clara, og man må bare hænge på, for at kunne følge med. Du er begyndt at rejse dig ved alt og det går fremad med balancen. Nu kan du rejse dig selv ved sofaen og falder sjældent, idag gik du også selv ved dukkevognen, som jeg havde gjort tung med en mursten i, så du ikke kunne vælte.

Tandbørstning er vi jo også i gang med nu, og du hader det. Du skriger og tungen ligger totalt og blokerer. Men børstes skal de jo. Jeg håber at det bliver bedre med tiden, for lige nu er det ret træls.

€20-03-2008 (10 mdr og 5 dage)

Endelig er du ved at være ovenpå Clara. Men hvor har du også været hårdt ramt lille skat. Skoldkopperne har været en hård omgang i sig selv, men derudover måtte vi til lægen igen mandag, hvor han konstaterede lungebetændelse/bronchitis. Ja, du er bare en lille stakkel. Det er nu anden gang her i vinter at du har lungebetændelse og er på penicillin. Heldigvis synes du at det smager godt, så der er ikke de store problemer med at få det ned. Nu er der gået 4 dage på penicillin og du er næsten tilbage til den gode gamle Clara. Du kan igen overskue at færdes lidt på egen hånd, har fået lidt appetit tilbage og græder og hoster ikke rigtig mere. Så det er en ren befrielse. Igår legede dig og Emilia ligefrem alene inde på Emilia's værelse for lukkede døre. Så kan man pludselig mærke at du bliver stor og er begyndt at frigøre dig lidt og kan komme omkring på egen hånd.

Udvilklingsmæssigt sker der selvfølgelig også en masse. Du forsøger at rejse dig ved alt og det resulterer desværre i en del knubs. Din balance er nemlig slet ikke udviklet nok, og du kender ikke koncekvensen ved at give slip, når du står. I sengen tumler du også rundt om aftenen og om natten. Så det er ikke unormalt at komme ind og finde dig med hovedet i den forkerte ende af sengen. Mors pige er du også stadig. Men hvad der er rart, er at du nu selv kan komme mig i møde og række armene op, eller hive i buksebenet.

13-03-12008 (9 mdr, 3 uger og 6 dage)

Åhh lille skat, hvor er du skidt tilpas. Du ligger stadig med feber og idag har du det rigtig dårligt. Vi har ikke sovet siden i torsdag (som er en uge siden idag) og jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være kørt i sænk. Det er ikke kun skoldkopperne som driller, men også hoste og forkølelse. Igår måtte jeg til læge med dig, for at få tjekket dine lunger, da jeg var bange for en mulig lungebetændelse, heldigvis kunne han ikke høre noget. Men så tvivler man pludselig, når man ser dig idag, helt ved siden af dig selv, slatten og grædende. Du har 39.5 i feber, så det er ikke så sært at du ikke helt er dig selv. Man tænker bare, at sygdommen da snart må være på afmarch, desværre er det svært at vurdere, hvad der er skoldkoppe-relateret og hvad der er anden sygdom?!

Udover at være skidt og ikke at ville spise (du har slet ikke spist de sidste 2 dage og drikker kun ganske lidt) er der også sket lidt udviklingsmæssigt. Du har fundet ud af at du kan vende dig i sengen, hvilket ikke er helt heldigt. Det er derfor ikke meget at jeg får sovet på den bekostning. Du kan nemlig godt vende dig til maven, men ikke tilbage igen. Så ligger du der og kan ikke komme rundt eller sidder på alle 4 og er helt rundt på gulvet. Sødt ser det nu også ud, når du ligger der på maven med numsen i vejret*s*

06-03-2008 (9 mdr, 2 uger og 6 dage)

Skoldkopper. Så blev du alligevel smittet Clara, men det var nu også bevidst at vi udsatte dig for smitte. I håb om, at vi kunne få det overstået. Men nu hvor du så er syg, kan man da godt fortryde det lidt*s* Du er nemlig ekstremt pylret, og bedre er det jo ikke, at du faktisk i dagen op til har været ret snottet og haft det skidt. Det er nemlig ikke nemt at få vejret, når næsen er helt stoppet.

Den første skoldkop anede jeg igår i bleområdet, men det er faktisk ikke mange at der er kommet til i løbet af idag. Måske er du heldig og bliver ikke så plaget, eller også ser du farlig ud imorgen, når du kommer op. Helt pæn er du i hvert fald ikke. Du har nemlig også fået øjenbetændelse, så oveni det hele er øjnene fulde af pus, de er røde og næsen løber - ja, en lille stakkel kan man vist godt kalde dig.

Kravleriet er i fuld udvikling og du er allerede sikker på det glatte trægulv, det er nu imponerende at det går så stærkt. Du er hurtig og man skal være over dig. De sidste to dage har potteplanten på gulvet været ret interessant, så der har været jord omkring dig, og du har da også præsteret at få puttet jord i munden. Siger man nej til dig, brokker du dig og græder.

29-02-2008 (9 mdr og 2 uger)

Kun 9 mdr, men alligevel så stor i vores verden!

Kære søde dejlige lille Clara Amalia. Mors lille guldklump og en ren lille solstråle. Du charmerer os alle med dit dejlige væsen. Blid, temperamentsfuld, stædig og ikke mindst en dejlig lille røver, som smelter mit hjerte.

Du vokser og nu går det stærkt. Du er ikke længere den lille hjælpeløse baby, som bare ligger nuttet og stille, men en pige der vil fremad, og det kommer du rent bogstavligt lige nu. Du er oppe på alle 4, og det går fremad. Ok, det er stadig ikke nemt på det glatte trægulv, men på gulvtæpperne er du oppe at kravle og du ser fantastisk ud. Du er stædig og kommer hen til de ting du udser dig. Det drejer sig især om de områder, hvor Emilia befinder sig i, for hun er bare det store hit. Desværre er hun ikke nær så glad for at se dig, som omvendt. Så der bliver ofte råbt fra Emilia, at hun vil lege selv, og at du ikke må komme ind på hendes værelse. Men det er jo næsten umuligt, for når du hører hendes stemme, går kampen ind for at nå frem, og du kravler og trækker dig frem imod hendes værelse. Det er vildt hvor hurtigt du udvikler dig nu. Pludselig er du oppe på alle fire og lige efter begyndte du søreme også at rejse dig op ved ting. Du trækker dig på på knæene og forsøger at komme op i sofaen - ja dig, lille Clara på kun 9 mdr, forsøger at trække sin lille buttede krop over en ½ meter op.

Jeg havde dog håbet at humøret ville blive bedre, nu hvor du kan komme omkring, og det er det da også. Men det føles også som om, at udviklingen medføre lidt modgang. Du kan ikke overskue det hele og frustreres. Du har brug for breaks og dit lille hovede virker mættet. Det har også resulteret i, at du vågner et par gange og møfler rundt efter du er kommet i seng om aftenen, som om, at hovedet arbejder videre og ikke tillader dig roen. Ok, du har været udsat for skoldkopper, så vi går og lurer om du evt kunne havde noget i kroppen, som endnu ikke er brudt ud.

Et nyt område hvor vi ser en ændring er i forhold til Emilia. Der er opstået en form for jalousi, hvis det kan lade sig gøre for en på kun 9 mdr. Du reagerer simpelthen, hvis Emilia hygger sig for meget med mig. Fx imorges da Emilia kom hen og lå og puttede ved mig, det måtte hun helst ikke, for det var altså "din plads". Det samme skete igår aftes, da jeg dansede rundt med Emilia på armen. Der gik ikke få minutter, før du lå på gulvet foran os og udtrykte din utilfredshed, for Emilia skulle da ikke sidde på min arm. Men der skal jo være plads til begge jer skønne tøser, og du får mere end rigeligt af min tid*s*

Jeg kan dog stadig ikke komme over hvor hurtigt det går med din udvikling. Du er kommet over spædbarns-stadiet, og er nu godt på vej til at være din egen. Jeg kan ane den pige du bliver, og det er fantastisk at opleve, selvom jeg synes at det går for stærkt.
Det er også dejligt at mærke, at jeg efterhånden er mig selv igen. Jeg genvinder mere og mere at mit overskud og føler mig ikke så udmattet længere af at være på. Det giver overskud til at rumme andet end baby og gør mig mere hel som menneske. Jeg glædes over at være voksen, mor og hvad livet ellers har at byde på.
Noglge gange skal det dog siges, at jeg synes at tiden går FOR stærkt. Jeg ville ønske at jeg kunne fryse tiden en gang imellem, så jeg kunne genopleve dig, som du var måneder og uger før nu. For alle aldre har sin charme, og det kan godt være trist at vi allerede er nået så langt. Jeg forsøger at nyde hvert lille sekund med dig, men alle ved jo, at det nogle gange kan være svært. Det er oftest nemmere at se, når man har noget at holde det op imod.

Min elskede lille Clara, jeg kunne knuselske dig, og hvor er det dejligt at du er kommet ind i vores liv. Selvom du kun er 9 mdr, har du allerede tilført os så meget.

Ellers sker der ikke så meget. Jeg synes at min barsel lakker imod enden, og det er lidt trist at tænke på. Derudover har vi så mange ting i gang, som gør at tiden føles som om, at den går endnu hurtigere end den gør. Din far har været sygemeldt her i februar og starter nyt arbejde på mandag, og derudover har vi været på husjagt og har forsøgt at nå nogle af de dagligdagsting, som vi ellers ikke når.
Du har sat vores liv lidt i system, og sover nu rimlig stabilt to lurer af 1½ time pr dag. Det giver ikke meget tid i løbet af en dag til at komme ud, hvis man gerne vil have, at du får roen til at sove. Men det er vist også meget godt at vi forsøger at tage den med ro.

19-02-2008 (9 mdr og 4 dage)

Du er begyndt at komme fremad Clara og du klarer det rigtig flot. Det udvider din horisont og jeg tror at det hjælper lidt på dit humør. I hvert fald brokker du dig ikke helt i samme omfang. Dog har du ikke helt selv troen på det endnu. Så nogle gange frustreres du, lige indtil du opdager noget nyt spændende*s* Idag lå du i næsten 10 minutter og pillede krummer op fra tæppet under spisebordet. Ja, det lyder ikke så lækkert, men det var nu ikke så slemt. Men dejligt er det at se min lille dejlige skat møve sig fremad og komme på eventyr, og pludselig står du så på alle 4 og ligner én som er klar til at kravle fremad. Så er min lille baby snart så stor, det er slet ikke til at tro.

Din første tand er også lige brudt frem i undermunden. Den har været længe ventet, men uha, vi må søreme ikke få lov at se den. Tungen hænger for konstant, så det var næsten et held at jeg opdagede at den var brudt frem.

Weekenden har ellers været med fuld fart. Fredag tog vi alle 4 til Flensborg, for at komme lidt væk fra det hele (vi har fået nye overboere, som lige er flyttet ind, som vi ikke fik en god start med). Lørdag skulle vi til fastelavn ved Rainier og Sacha, og der var skønne unger overalt. Du var klædt ud som mariehøne og så bare sød og dejlig ud imens du sad der og observerede det hele. Om eftermiddagen tog vi ud til farmor og farfar, hvor vi hyggede os og spiste til aften. I tøser hyggede jer rigtig, og farmor og farfar kunne rigtig se jer to ballademagere, hvor i sad og gejlede hinanden op og grinede.

Søndag havde far dig med til svømning imens Emilia og jeg sad og kiggede på. Du var ikke helt nem, da du var meget optaget af Emilia og jeg, og ville derfor ikke rigtig være i vandet, så det må vi lade være med en anden gang. Efter svømningen tog vi op til mormor og Martin inden vi skulle til Kathrines fastelavns-fødselsdagsfest, så det har været en rigtig hyggelig weekend.

13-02-2008 (8 mdr, 4 uger og 1 dag)

Som du brokker dig Clara. Jeg havde håbet, at du blev lidt gladere, efter at du er begyndt at kunne krybe lidt rundt. Men tværtimod er du blevet meget mere utilfreds. Nu vil du bare fremad, og bliver rigtig utilfreds med at ligge. Derfor råbes der mere og mere og du virker irritabel. Det er lidt hårdt, og jeg savner en tilfreds lille Clara. Men jeg kan også godt forstå din utilfredshed, det er da surt ikke at kunne alt det du gerne vil. Du kan se din storesøster fare omkring og kan ikke komme hen til hende.

Du er også begyndt at lege gemmeleg. Det er simpelthen det sødeste - du trækker et tæppe, ble eller bamse op foran ansigtet og bøjer det nedad. Så titter du frem og smiler stort. Dit ansigt er strålende af forventning og du er simpelthen det sødeste lille væsen. Du er også begyndt at putte lidt en gang imellem, især når du ligger på maven. Så ligger du hovedet ned på noget blødt og ligger der og kigger. Det ser så hyggeligt ud og man kan ikke andet end at knuselske dig.
Klappe kage og vinke har du også efterhånden styr på - ja en rigtig lille charmetrold er du. Det fik du også at vide af mormor igår. Hun skiftede dig og gav dig nattøj på, og I begyndte begge to at grine. Hver eneste gang mormor grinede, grinede du også, hvilket hun jo slet ikke kunne stå for, især ikke da det var en perlende latter, der næsten gav jer begge tårer i øjnene.

Nu har vi også fået nye overboer, så det er slut med at sove i roen ude i opgangen. Det har ellers været det perfekte sted at ligge, da der er ro. Der kører jo en masse ejendomsfunktionærer rundt herude i deres minitraktorer, og udover det ligger vores have lige ud til p-pladsen. Så der er ikke samme ro udenfor. Det har ellers været dejligt at du tog disse dejlige lange lurer, da du var så meget mere frisk og glad, når du vågnede. men vi må jo håbe, at det går. Her i weekenden flytter de så ind for good, og der bliver en masse larm, da de jo sikkert skal have boret og derudover er der ekstremt lydt, så flytten rundt på møbler høres tydeligt. Jeg har mest lyst til at tage væk nogle dage, men nu må vi lige se.

06-02-2008 (8 mdr, 3 uger og 1 dag)

Nu er vi kommet ind i februar måned, og jeg synes at tiden smutter fra os. Min barsel lakker mod enden og det er vemodigt at tænke over. Vi har fået at vide, at du kan starte i vuggestuen pr. 1. maj - ja, pludselig kunne de godt have dig alligevel. Men desværre har det skabt lidt problemer mht at få det hele til at hænge sammen. Thomas har stadig 14 dages barsel, som vi havde håbet på at kunne holde sammen, men nu er vi nødt til at strække den i forlængelse, da du jo skal passes. Det er lidt af et puslespil, vi skal have til at gå op, da jeg jo skal starte 8 april, men vi håber at jeg kan få et par dage fri (ferie) om ugen, at Thomas kan strække sin barsel og desuden vil mormor gerne tage dig om fredagen, hvor hun jo har fri.

Det er lidt øv at den sidste tid skal køres på denne måde, at vi ikke bare kan nyde den sidste barsel og få dig godt kørt ind i vuggestuen. Nu er der tidspres inde over, og vi har i realiteten kun 4 dage til at køre dig ind på. Du når jo også at blive næsten 1 år, hvilket jeg på nogle områder ikke ser som en fordel, da du så er en del mere bevidst, desuden skal vi godt nok til at finde nogle aktiviteter, da du ellers kommer til at kede dig hjemme hos mor og far.

Der sker også lidt på udviklingsområdet. Du er nu begyndt at møve dig fremad, om end med lidt besvær. Du kan også sidde og strække dig næsten frem i kravlestilling, og har derfor fået en større radius. Du er meget interesseret i al elektronik og skal nok komme frem, hvis du ser en computer på gulvet eller en telefon for den sags skyld. Plusset ved at du skal starte så sent i institutionen, er jo, at du forhåbentlig har lært at komme rundt selv, og derfor ikke er afhængig på samme måde af en voksen.

Det er utrolig trist at tænke på, at jeg snart ikke skal gå hjemme med dig mere. At jeg ikke kommer til at kunne følge din udvikling som nu. Jeg ved godt, at du sikkert er klar til den tid - til nye udfordringer. Men piv, hvor er det dog hårdt at du vokser så hurtigt.

Du er rask igen og det er fantastisk, du smiler og charmerer. Du holder øje med storesøster og hun kan nemt få dig til at smile, ved at lave fis - det er skønt at se.

I weekenden slog vi katten af tønden oppe ved mormor. Og du var selvfølgelig klædt ud som den sødeste lille bambi. Derefter var vi hjemme ved mormor, hvor dig og kusine Isabella hyggede jer sammen på gulvet. Hvor er det sjovt at se jer piger sammen. For udviklingsmæssigt er I så ens og så alligevel så forskellige. Ellers har uge gået med at hygge os (Thomas er hjemme i denne måned) og vi har været til motorik med dig. Det nyder du bare og vi voksne synes også at det er sjovt, hvilket jo også betyder lidt.

Forresten er du også efterhånden ret god til at koordinere dine små hænder. Du griber, leger og undersøger, men er også ret god til at spise. Hvis jeg skærer frugt eller lignende ud i mundbidder, kan du sagtes styre det selv og spiser med fingrene fra tallerkenen. En tebolle ryger også ned uden hjælp, så det går den rigtige vej mht at være selvhjulpen*s*

Sundhedsplejerske har vi også haft i sidste uge, og du vejer nu 9700 g og måler 76 cm. Du klarede boelprøven uden problemer og var glad og tilfreds da hun var her. Der var ikke de store spørgsmål, så det var ikke længe, at hun var her. Eneste tvivl jeg havde, var om du snart skulle trappes ud af nogle af dine flasker, da du får 3 pr dag og derfor ikke får mellemmåltider. Du ville sagtens kunne blive trappet ud af din eftermiddagsflaske, men det mente hun ikke at vi skulle nu. Du skal nemlig stadig have en del mælk, og derfor ville det være bedst at køre det, som det gør nu 1-1½ mdr mere.

27-01-2008 (8 mdr, 1 uge og 5 dage)

Sygdom er vist hvad der indtil nu har symboliseret vores januar måned. Du er ikke helt på toppen lille Clara og det har været lidt synd for dig. Du har hostet en del og næsen løber, men nu ser det ud til at det går bedre. Så længe at vi bare kan tage den med ro, går det nok det hele.

Du er den sidste tid blevet mere bevidst! Du falder ikke længere hen ved flasken, som tidligere, og skal derfor lære at falde i søvn, hvilket du ikke helt har kunne finde ud af. Derfor har vi haft et par aftener med gråd, hvor du ikke ville efterlades alene i din seng på værelset. Om eftermiddagen er du ellers blevet meget bedre til at falde i søvn selv. Du skal bare lige have en bamse med, som du ligger og hygger med indtil du falder i søvn. Men det er fantastisk, og betyder at der er mere ro herhjemme samt tid til Emilia. Dine lure er også blevet lidt længere end tidligere, men måske skyldes det, at du ligger inde i opgangen, hvor der jo ingen lyde er. Dette er dog kun på lånt tid, for det varer nok ikke længe, før vi får overboer*suk*

Og så er der den helt store bekymring disse dage. I torsdags fik vi at vide, at vi ikke kan få dig ned i Emilia's institution før 1. juni. Desværre kan det slet ikke hænge sammen for os, da jeg allerede skal starte 8 april med at arbejde. Fredag var jeg så nede og kigge på den eneste institution som havde plads til dig, men den faldt desværre slet ikke i min smag. Så jeg har ligget vågen om aftenen og har grædt lidt i frustration over vores trælse situation. Synes at 2008 kun har bragt trælse ting med sig....Thomas er blevet fyret (har dog næsten fundet nyt job igen), vores boligsituation går mig på nerverne, og jeg orker ikke at skulle tilbage på mit arbejde. Derudover er der 100-vis af andre små hændelser, som gør at jeg føler mig lidt flosset i kanterne.
Jeg kan ikke overskue at skulle aflevere dig et sted, som jeg ikke føler for. Og jeg frustreres over, at vi ikke har nogle andre muligheder...at man kun kan makke ret og sige tak og ammen, for det som pladsanvisningen tilbyder. Desuden synes jeg, at det er frækt at pladsanvisningen sender os et tilbud til d. 1 juni, når jeg nu engang har skrevet at vi ønsker plads fra d. 16. marts (og her skal tilmed siges, at vi har ønsket garantiplads). Ja, så lige nu aner jeg ikke helt hvad vi skal stille op, vi føler os magtesløse og jeg bliver trist ved at se på dig. Derudover kan jeg nu slet ikke overskue at skulle tilbage på et arbejde, som ikke siger mig noget.

Ellers er du bare skøn og dejlig. Du blev passet oppe ved mormor og Martin i forrige weekend, og det gik bare super godt (fortalte de). DU havde været nem og man kunne heller ikke efterfølgende mærke på dig, at du var blevet passet. I mødregruppen var du dog ikke glad i onsdags.....du skreg praktisk talt i alt den tid vi var der og var fuldstændig utrøstelig. Lige indtil vi kom ind af døren herhjemme, så var du glad igen. Du kan ikke lide den anden lille pige der er i gruppen (Dominica), hun er lige så gammel som dig, men er meget larmende. Så hver gang hun åbnede munden skreg du bare endnu mere. Det er lidt sjovt, for det skete også sidste gang at vi var afsted - hende kan du bare ikke lide, for hun er den eneste du reagerer sådan overfor!

16-01-2008 (8 mdr og 1 dag)

Brokke brokke. Du har fundet ud af, at man kan lave brokkelyde, dvs du skriger ikke, men laver nogle utilfredse buhuuu lyde og jeg er ved at blive skør. Igår var rigtig slem, men heldigvis er det ikke hele tiden. Egentlig tror jeg at du er begyndt at kede dig lidt og vil bare gerne have, at der sker lidt, for det har hjulpet at vi alle var hjemme idag.

Igår var vi til tumli-leg, noget vi har meldt os til, som har til formål at styrke motorikken. I er alle mellem 8-12 mdr og der er indtil nu kun én som kravler. Der skulle danses, tumles, kildes og leges. Du blev trillet på bold, blev gynget i hængekøje og fik rutcheture, jo det var et hit. Det var først tilsidst at du ikke rigtig gad mere og begyndte med dine buhuuu-lyde*s* Det er rart at komme lidt ud med dig i løbet af ugen, hvor du også er i gang, for ellers bliver den så lang. Også for at der sker noget på dit niveau, så du ikke bare altid sidder på arm til alle de ting, vi nu ellers skal nå.

Ned hensyn til institutionsplads venter vi spændt. Der er stadig ikke nyt - du står nr 4, og jeg snakkede med lederen igår, som sagde at det ikke så helt godt ud. Der er simpelthen for mange på venteliste til Emilia's institution. Men vi må jo vente og se. Egentlig er det ikke fordi jeg er vildt glad for Emilia's institution, men det ville være lidt nemmere at aflevere jer begge samme sted. Og du er også en helt anden personlighed end Emilia var, så det kan være at du passer bedre ind. Derudover ville Emilia jo være i huset (et kendt menneske). Men som sagt er det ikke sikkert vi kan få plads, så det er lidt spændende.

Du spiser ikke voldsomt meget her for tiden. Det er som om at grød og mos ikke hitter så meget mere, du virker i hvert fald mere glad for rigtig mad. Det er det eneste tidspunkt hvor du virkelig åbner munden. Men alle har selvfølgelig også perioder hvor man ikke spiser lige meget, og måske skrænter du også lidt ligesom alle os andre. Emilia er i hvert fald godt forkølet og os andre kan mærke krasen i halsen og at en forkølelse kunne være på vej

10-01-2008 (7 mdr, 3 uger og 5 dage)

Du er nu snart 8 måneder lille prinsesse og vi nyder hver eneste dag sammen med dig. Jeg kan slet ikke forstå at tiden går så hurtigt og er lidt vemodig over tanken, at vi faktisk har søgt om plads til dig i vuggestue om kun 2 måneder. Tænk at du bliver så stor så hurtigt.

Jeg synes ikke, at det er længe siden, at du lå og skreg i mine arme, og vi vandrede rundt med dig, for at få dig til at falde til ro. Jeg synes ikke det er længe siden at du lå helt hjælpeløs og kiggede på mig med dine smukke alvorlige øjne og en let-rynket pande, som om du lige skulle se mig an.

Nu er du bare en glad baby, som kan en masse ting. Man kan få dig til at grine uden besvær, du kan sidde selv og kan vende dig rundt på gulvet (i en kreds rundt om dig selv). Du vil meget gerne spise selv, og jeg er faktisk overrasket over, hvor god du er. Forleden spiste du en hel bolle selv, og det var ikke meget der røg ved siden af. Du er også blevet mere interesseret i mad - spiser det meste nu. Og det skal helst ikke være grød længere. Endelig er havregrøden blevet et hit, men først da jeg stoppede morgenamningen her efter nytår, da du var 7½ mdr.
Så nu er du helt færdig med at blive ammet og er på fuld flaske. Det fungerer rigtig godt, og du er glad for din flaske. Så nu ser dit mønster således ud:

7.00 Havregrød
9.00 Flaske (hvorefter du sover 1-1½ time)
12.00 Rugbrød (bondebrød) med pålæg og lidt frugt eller grønt (engang i perioden frem til flasken sover du)
15.00 Flaske
17.30 Kartoffelmos med gulerod/grøntsager og kød
18.30-19.00 Flaske (hvorefter du sover non-stop til 6 næste morgen)

Julen gik rigtig godt og du var med til det hele. Du fik en sen eftermiddagslur og kunne på denne måde holde helt til kl 20.15. Du sad i bæreselen rundt om juletræet og var meget interesseret. Du fik også lov til at pakke dine egne gaver op, men var mest interesseret i gavebåndet*s*

De næste dage efter jul slappede vi bare af og især din far syntes at tiden med dig var fantastisk. Da han virkelig føler at han kommer tættere på dig i vores ferie. Det er jo heller ikke meget han ser til dig i hverdagen, og der er det oftest i ulvetimen, hvor du ikke altid er super frisk og glad.

Nytåret tilbragte vi i sommerhus med Julie og Jakob og deres to piger. Du hyggede dig og virkede til at nyde, at der skete en masse. Der var ikke den store larm ved midnat, så alle jer tøser sov ind i 2008, så det var jo dejligt.

Ellers vokser du bare og kan små nye ting hele tiden. Der sker dog også nogle knap så sjove ting. Forleden, da jeg var alene med jer to små tøser, faldt du ned fra puslebordet ude på badeværelset. Puha, jeg så det ske, og det gik så hurtigt. Jeg stod med siden til dig og du lavede to store spark/spjæt med benene, hvilket resulterede i at du gled af puslepuden og ned på gulvet, hvor du landede halvt inde i brusekabinen på maven. Åhhh lille skat hvor du græd, hvilket man jo også godt kan forstå. Du havde slået knæet og panden, men allerede efter 3-5 minutter var du ok igen.
Jeg var i gang med at putte Emilia, og fik dig puslet færdig samt tjekket dig og dine pupiller. Emilia kom i seng og du fik din flaske, men jeg var alligevel ikke helt tryg. Så imens du drak din flaske ringede jeg til vagtlægen, for at være på den sikre side. Han mente dog, at du lige skulle tjekkes, da du er så lille og var faldet så langt ned på et flisegulv, så jeg måtte have Emilia op og jer begge i tøjet, for at køre op til vagtlægen, hvor Thomas kom.
Der var dog intet synligt i vejen, men du måtte ikke sove alene om natten og skulle vækkes hver 2.time natten igennem. Så da vi kom hjem, blev du puttet i vores seng og vi havde uret til at ringe natten igennem. Vi var forståelig nok alle trætte igår. Du havde nærmest rander under øjnene af træthed*s* Så det var en træt pige jeg puttede igår.

Idag skal vi egentlig til baby-salmesang, men jeg orker ikke rigtigt. Det øser ned udenfor og indbyder ikke til at skulle ud. Desuden er det mig som henter og bringer Emilia i børnhave nu, så vi har allerede en del om ørerne.

Forresten klappede du også her imellem jul og nytår. Vi lå en morgen i sengen (alt for tidligt om morgenen) og var de eneste vågne. Du gad ikke sove, og jeg forsøgte at trække den, da jeg ikke havde meget lyst til at stå op. Så vi lå og pludrede og legede lidt i sengen. Jeg sang klappe-kage og klappede og søreme om du ikke gjorde det samme flere gange. Det så så sødt ud. Du så virkelig ud til at koncentrere dig og var så stolt over at det virkede.

14-12-2007 (6 måneder, 4 uger og 1 dag)

Julemåneden er godt i gang og vi hygger os. Ok, der har været en del sygdom for dig lille Clara, da du hoster rigtig meget og er godt forkølet, men du klarer det så flot.

December startede jo mere eller mindre ud med, at vi tog til London. Vi har været meget spændte på, hvordan det mon ville gå med to små unger. Men som sædvanlig gik det over al forventning og vi har bare haft en super tur. Du fik dog lidt feber da vi kom derover, men efter en nat var den dalet igen og du virkede frisk.

Vi tog afsted om morgenen d. 5. december og kørte mod tirstrup lufthavn. Både dig og Emilia fik en lille lur på vejen, så det var to friske piger der steg ombord på flyet. Du fik lidt bryst da vi lettede og faldt så ellers i søvn og vågnede først da vi næste var ved at lande. Jeg havde dig i slyngen ind og ud af flyet, så det var ikke noget problem at have dig på arm igennem de lange lufthavnsgange. Efter vi var kommet ud af flyet skulle vi finde den bus, som skulle tage os til Victoria Station, hvor vores hotel lå i nærheden af. Det var nu heller ikke noget problem, og igen tog du en lur i bussen, som heldigvis ikke var så fuld - så du kunne ligge på et sæde.
Da bussen ankomst, var der en del, der lige skulle arrangeres inden vi kunne gå ud i London på jagt efter hotellet. Emilia var lidt træt, så hun fik lov at ligge i klapvognen, og du kom i bæreselen. Således kunne jeg have begge jer tøser imens far Thomas tog kuffert og rygsæk.

Vi fandt forholdsvis hurtigt vores hotel og blev indkvarteret på 5 sal i et fint værelse uden støj og med eget badeværelse. Herefter hyggede vi os bare de næste dage.

Vi gik en masse, og dig og Emilia deltes om klapvognen. Du sad nemlig også fint i bæreselen, hvor du kunne skue ud over det hele og følge med.

Hjemturen var jeg især spændt på. Vi skulle nemlig med bussen 4.20 om natten, så I skulle tidligt op. Det gik nu også smertefrit og du blev pakket i flyverdragten og kom i bæreselen op til bussen, hvor du sov lidt igen. Emilia var vist den som fik mindst søvn, og var lettere sittrende, da vi nåede Danmark, men du var i fin hopla til at mormor kunne passe jer om aftenen, da vi skulle til fødselsdag.

I lufthavnen, vi venter på flyveren

Nu er du næsten 7 måneder og det går rigtig godt. Du ruller stadig ikke, hverken den ene eller den anden vej (ok fra mave til ryg sker, men kun ved uheld*smil*). Jeg er nu ikke bekymret, det gjorde Emilia heller ikke før sent, da hun næsten kravlede. Det kommer nok. Derimod kan du sidde selv nu, og du kan få dig drejet omkring dig selv, når du ligger på maven og rækker ud efter legetøjet. Du er meget opmærksom, smiler meget og er meget råbende og højlydt. I denne uge har du skræmt to andre babyer til gråd, da du hviner og råber af begejstring, over at se andre børn. Du er helt forgabt i andre børn og bliver så glad, at man kan høre det. Det er ret sødt og der er mange som har smilet af dine råb, da du simpelthen ikke er til at stå for. Det er bare en skam at du skræmmer de andre børn - men de er vist heller ikke allesammen vant til storesøskende eller larm.

Igår var jeg til læge med dig for at få dig vaccineret. Det var 2. omgang af menegitis-vaccinen, og den tog du i stiv arm. Lægen sagde at vaccinen gjorde ondt, og du skreg da også, men du holdt lige så hurtigt op, da jeg stillede dig op og afledte din opmærksomhed lidt. Lægen var ret imponeret over at du stoppede så hurtigt, men du er nu heller ikke så sart igen.

Amningen er jeg nu så småt ved at trappe ud af, og du tager flasken uden problemer. Det er lidt underligt og lidt vemodigt at den periode nu er forbi, men jeg synes det var ved at være tid. Det har ikke været så hyggeligt her på det sidste, så det er nok en god nok beslutning. Det er bare trist at du allerede er så stor. Der er mange som ikke kan forstå, at jeg ikke ammer dig et par måneder mere, når jeg nu kan, da jeg så kan hoppe flasken helt over, men jeg synes på mange måder at det var tid, så nu blev det.
De sidste dage har jeg så trappet to måltider ned. således at du kun er blevet ammet morgen og eftermiddag, men allerede idag, tror jeg, at jeg vil trappe endnu et måltid ned, således at du i eftermiddag får en flaske.

Lige nu ser dit mønster således ud.

Du vågner ved 6-tiden og bliver ammet.
7.30 morgenmad (du nægter havregrød samt øllebrød, men alt andet glider fint ned)
8.30 flaske, hvorefter du sover 1-2 timer
11.00/11.30 frokost bestående af grød med frugtmos, for det meste hjemmelavet
12/13.00 middagslur
14.00/15.00 amning eller flaske (skal måske snart udskiftes af et måltid)
17-17.30 aftensmad bestående af kartoffelmos med grøntsager
18.30 aftenflaske, hvorefter du puttes og sover til næste morgen, dog skal du have sutten en gang eller to.

Temperament har du også lille Clara og i høj grad. Du kan blive helt hysterisk, hvis man ikke gør som du vil. Bl.a. tabte du en kiks på gulvet forleden, og jeg troede at nogen havde stukket dig, så meget hylede du op. Men da jeg gav dig kiksen igen, smilede du glad og pludrede løs imens du guffede videre på din kiks. Dit lille skarn*s*
Det samme skete igår nat, da du vågnede. Jeg gav dig sutten, men fordi du hostede kunne du ikke falde i søvn igen. Det endte derfor med at du skreg helt vildt, da jeg ikke lige gjorde som du ville. Nogle gange vil du holdes stramt, andre gange vil du ikke. Nogle gange skal du holdes i hånden og puttes ind til én andre gange ikke - du er en videnskab lille skat. Men dejlig er du! Jeg skal bare vænne mig til dit højlydte temperament, da ingen af os andre herhjemme har det. Vi er alle stædige, men mere på den lidt mere afdæmpede måde. Tror nu at dit temperament er det mest naturlige.

Der er stadig ikke synet af en tand, selvom mange spørger. Emilia fik nu også først sin den første tand da hun var 9-10 måneder, så du er nok bare som hende. Det er nu også rart nok at vi ikke skal bøvle med det lige nu, du kan jo sagtens spise uden dem og gumler lystigt på agurk, skorper og andet godt med gummerne.

Af nyt ordforråd bruges da-da-da nu rigtig meget, og du virker så stolt, når vi siger da-da til dig og du kan svare på samme måde tilbage.

30. november 2007 (6 mdr, 2 uger og 1 dag)

Sikke en tid. Du har været meget syg lille Clara og det var været rigtig synd for dig. Du havde som jeg skrev tidligere høj feber - næsten 40 i feber i 3-4 døgn. og det resulterede i en omgang 3-dages feber samt en begyndende lungebetændelse. Derfor satte lægen dig på penicillin. Det hjalp heldigvis hurtigt, og det var dejligt at se dig blive mere frisk igen. Du har jo kun ville ammes, al mad blev afvist, så i næsten en uge, blev du fuldtidsammet igen. Det føltes lidt som et skridt tilbage, men det var jo det eneste man kunne gøre. Især når du godt ville, for væsken var jo super med den høje feber.

Du blev heldigvis rask til, at vi kunne komme i sommerhus med farmor og farfar, og det var rigtig hyggeligt. Du var noget så sød og begyndte så småt at spise igen. Du hyggede dig også ofte på farfars skød, hvor du kunne sidde og trone samt lege med dit legetøj, imens mor og far fik lavet mad m.m.

Du bliver så stor lille skat, og på nogle områder er det lidt vemodigt. Det skal ikke gå så stærkt. Du er så småt oppe på 3 måltider mad, og kan næsten sidde selv. Ok, du tipper stadig på næsen, for du er så vildt nysgerrig efter at få fat i alt. Der er også sket et ryk på bevidsthedsområdet. Det er svært at forklare, men du opfatter meget mere og responderer på det. Der er bevidste lyde og smil og du kan blive helt stiv i kroppen, når du begejstres, imens du siger uoh uoh og basker med armene for at række ud efter det. Du er helt koncentreret og meget bevidst.

Derudover er du blevet meget bedre til at ligge på maven. Du kommer nu helt op på strakte arme og skuer ud over området. Ok, du mangler lige at finde ud af at du kan dreje, men det kommer nu også nok snart.
Alle disse færdigheder har desværre også sin negative effekt. Du har nogle gange grædt hjerteskærende efter du er kommet i seng og har sovet lidt. Og du er ikke lige til at trøste. Igår måtte jeg vandre rundt med dig i soveværelset, for at lulle dig i søvn igen. Jeg tror at grunden er, at du ikke helt kan følge med alle impulserne. Hjernen kan simpelthen ikke kapere alle indtrykkene.

Du er også pludselig blevet meget selektiv. Du vil godt sidde ovre ved andre, og din far kan også godt tage over, men du skal hele tiden lige vide, hvor mor er henne. Forleden da jeg skulle i Føtex begyndte du simpelthen at græde hjerteskærende. Og det samme sker nogle gange hvis jeg forlader rummet eller skal ud uden dig. Det er især galt når du er træt. Ligeledes vrider hun sig næsten af led, hvis jeg taler og du sidder ved andre.
Jeg synes det er tidligt. Det plejer da først at være senere at børn reagerer med seperationsangst. Men ikke dig, du er der allerede*s* Men ok, vi har også været meget sammen, her hvor du har været syg.

Det varer ikke længe før vi skal til London og jeg frygter det lidt. Det bliver hårdt at skulle afsted med jer to små unger. Især fordi jeres rytmer bliver forskubbet. Desuden er du ikke meget for at sove på arm, og vil helst ikke sove i paraplyklapvognen. Men vi må jo tage det som det kommer. Håber bare ikke at regnen siler ned hele tiden derovre.

Julen er snart over os, og de første gaver er nu i hus. Vi skal jo holde julen herhjemme for første gang, så det bliver spændende. Det er nu mest for din skyld. Så vi bare kan putte dig, når du engang er træt! Men det kommer der nok mere om engang senere.

Nu vil jeg lige nå at få lavet lidt inden du vågner lille skat. Stort kys fra din mor

18. november 2007 (6 mdr og 3 dage)

Lille Clara, du er syg, meget syg og det er ikke rart at se dig sådan. Ingen smil, ingen glade bevægelser eller fagter bare piv og mathed. Du har 39,9 i feber, så man kan godt forstå at du ikke er på toppen. Så slemt at vi faktisk havde dig til vagtlæge igår aftes. Jeg er mest bange for at det måske var en lungebetændelse, men der var heldigvis ikke noget på lungerne. Du er bare stadig så lille, at det gør ondt at se dig så syg, du græder ikke engang, det virker som om du ikke orker. Jo længere op af dagen vi kommer, dets værre bliver det. Det sværreste er faktisk at du er lillesøster, der er nemlig ingen ro, især ikke her i weekenden. Der er to piger som gerne vil have deres mor, men i denne omgang får du lov, da du har brug for at putte dig ind til din mor. Thomas har så forsøgt at underholde Emilia med små ture ud samt en tur i svømmehallen.
Håber dog snart at du bliver frisk lille skat, for vi savner glade lille Clara Amalia!

11. november 2007 (5 mdr, 3 uger og 6 dage)

Der sker ting og sager lille Clara. I sidste uge opdagede du, at du havde fødder/tæer, og de bliver nu jævnligt observeret og hevet i. Faktisk så meget en dag, at du rullede fra ryg til mave, men det skete nu kun én gang*s* Derudover er der kommet en ny lyd. I fredags begyndte du at snakke. Før har det været lyde, men nu kom der stavelser. Da da da....nnnga nnnga.... det er det sidste nye på talefronten. Det er skønne lyde, og du bliver så menneskelig mere end en baby, når der sådan kommer lyde på den måde.
Ellers har vi bare slappet lidt af i denne uge. Vi var i København forrige weekend, så lidt ro har været tiltrængt. I klarede nu turen derover begge to (Emilia og dig), så vi er nu lidt mere fortrøstningsfulde mht at skulle til London her til december.
Forresten sover du igennem nu, så det varer ikke længe, før du skal ind på dit eget værelse. Du er jo allerede kommet over i din tremmeseng, hvilket går rigtig godt. Du ammes mere eller mindre i søvn og ligges herefter til at sove. Nogle gange vågner du om natten og for det meste skal man bare lade dig være. For hvis man reagerer på din tumlen rundt, vågner du nogle gange rigtig op, hvilket betyder at der skal snakkes og holdes fest. Men det sidste stykke tid, har du faktisk sovet fra 19.00 til 06.00 non stop. Det er dejligt og alligevel underligt at det pludselig skete så hurtigt.

Sidste tids store overvejelser, har været om jeg skulle stoppe amningen og få dig på flaske. Denne tanke blev dog udsat her igår, da jeg gav dig en flaske til natten for første gang. Det var en tom fornemmelse, og du virkede slet ikke til at nyde denne stund og hygge dig som du plejer. Du faldt faktisk heller ikke i søvn, så man skal pludselig til at i gang med et nyt putte-ritual. Derfor har jeg valgt at udskyde det lidt endnu. Det er jo ikke meget at du efterhånde ammes i døgnet – 4 gange.  Første gang kl 6.00 om morgenen, og herefter kl 9, 15 og 19, og det kommer jo til at blive mindre, når nu en af morgen-amningerne erstattes af morgenmad. Du er jo 6 måneder lige om lidt, hvilket betyder at vi skal til at introducere havregrød samt øllebrød. Hvilket jo kunne blive morgenmaden. Idag var jeg også ude for at købe en trip trap stol til dig. Du er nemlig efterhånde så stor, at du skal til at sidde op, når du spiser. Ok, du er slet ikke lige så stærk i ryggen som Emilia var på samme tidspunkt, men det er vidst mest fordi du er så pokkers nysgerrig*s* Du vil så gerne undersøge alt, hvilket gør at du halvt hænger udover kanten, enten for at undersøge omgivelserne, en eller anden dims eller dine fødder.

Mht maden går det rigtig godt. Du spiser rigtig flot og der er ingen problemer på dette område, hvilket er fantastisk. Lige nu er det næsten en hel portion grød til middag ved 11-tiden samt en portion mos eller grød ved 17-tiden.  Jeg synes det er lidt svært at finde tiden til at lave kartoffelmos til dig om aftenen, da kartoflerne tager så lang tid om at koge, så det bliver ofte til en gang grød med enten frugtmos eller grøntsagsmos i. Så desværre er der ikke de store smagsvariationer. Du er begyndt gerne at ville tygge maden, så du er vist også så småt klar til noget mad der er lidt mere gods i, end grød. I sidste uge (torsdags) fik du faktisk rugbrødhaps for første gang. Du smagte Emma’s mad som var bondebrød med hvidløgs-smøreost. Du så lidt skeptisk ud ved første mundfuld, men ellers gled de næste ned uden problemer, så det skal nok bliver hyggeligt.

Nu er det jo også snart jul og jeg glæder mig. Vi skal være hjemme i år, da det er nemmest på denne måde med dig Clara. At vi bare kan ligge dig ind i seng, når du er træt. Pyhhh du var ellers træt idag. Jeg havde ellers forsøgt at lægge mig ind med dig, så du kunne få en powernap, men det ville du absolut ikke. Aftensmaden gav lidt energi samt Emilia’s legen med dig gav en del smil og sprællen, men du var mere end klar, da du skulle i seng. Nu håber jeg bare at du sover godt i nat, og at flasken du fik i går aftes ikke ødelægger denne nat.  Imorgen skal vi ned og mødes med farmor og evt farfar. Der skal købes julegaver. Du får nok en juniordyne, men du er jo ligeglad i år. Det er vist mest papiret der kommer til at hitte i år!

Nå min skønne lille skat. Jeg vil hoppe i seng. Jeg er den eneste der er oppe tilbage, og jeg skal aflevere Emilia i børnehave imorgen samt have dig op og i tøjet, så mon ikke jeg skal i seng. Elsker dig min smukke skønne lille pige og sender dig tusinde knus og tanker. Din mor.

31. oktober 2007 (5 mdr, 2 uger og 2 dage)

Du bliver stille og roligt større og større. Efteråret er over Danmark og det kolde vejr ser ud til at passe dig godt. Du sover i hvert fald godt udenfor, når du er ude for at få én af dine lure. Ok, der er heller ikke så mange mennesker udenfor i haverne, som om sommeren, hvilket jo betyder mindre forstyrrelser.

Ellers er der begyndt at melde sig et mønster for dig, langt om længe, Clara Amalia. Jeg troede aldrig at vi ville nå dertil, men pludselig var den der alligevel. Det er dejligt, at man på én eller anden måde, har en fornemmelse for, hvordan dagen udvikler sig. Det hele faldt lige så stille på plads, da jeg gav dig (ja os begge) ro. Jeg havde nemlig været for meget på farten med dig, til en rutine var mulig. Du begyndte at stresse lidt og vågne fra luren stor-grædende, hvilket gav mig et hint om, at vi nok skulle til at geare lidt ned. Og vupsi, herefter begyndte der er melde sig et mønster. Du vågner om morgenen og får bryst, herefter er du vågen til ca 9.00, hvor du ammes lige inden du bliver puttet i barnevognen, hvor du dratter omkuld. Herefter er du faktisk begyndt at tage nogle lidt længere lure på helt op til 1½ time. Det er helt underligt at have så megen fritid, men det er også stadig så nyt, at jeg ikke tør stole på det. Ved 10 – 10.30 tiden er du vågen igen, hvorefter vi hygger lidt inden du skal have din grød, som vi plejer at få ved 11 – 11.30-tiden.

Grøden er et stort hit, især købegrøden, og der laves højlydte uuhhhmnnn-lyde, når du får skeen i munden. På et tidspunkt siger du dog fra og du begynder med hvin og protester, men som regel  er det først, når du er ved den sidste mundfuld. Efter grøden er du lige lidt mere vågen, hvorefter du tilbydes brystet og bliver lagt ud igen til endnu en lur. Om eftermiddagen når du vågner, ammes du igen og  Emilia bliver hentet. Resten af dagen er lidt mere flydende. Du sover nu nogle gange en lille powernap om eftermiddagen, da du ellers ikke kan holde helt til kl. 19.00, men som regel er du ikke særlig munter at være sammen med imellem 18-19.00. Her spises der mos, som ikke er det helt store hit (jo igen er købegrøden på en eller anden måde et større hit end min hjemmelavede).

Udviklingsmæssigt er du bare super som altid. Du ligger nu fint på maven med strakte arme og skuer ud over det hele. Du Er meget nysgerrig og undersøger alt. Arme og hænder strækker ud efter alt og du kan falde helt sammen, for at få fat i suttekæden der hænger fast på din bluse. Trille, ruller og vende sig, ja, det har vi ikke set meget til. Men mon ikke det kommer engang?! Jeg er i hvert fald ikke bekymret. Sidde, ja det kunne Emilia jo, da hun var 14 dage ældre end dig, men der er du slet ikke endnu. Men det er nu også ok, jeg vil nemlig helst have dig på gulvet på maven, hvor du bevæger dig det mere, og styrker din motorik.
Idag har du været ret pylret, og jeg håber ikke, at du er ved at bliver syg. Vi skal nemlig til København i weekenden på forlænget weekend, og det ville da være surt hvis I unger bliver syge (Emilia er nemlig heller ikke helt på toppen).
Forresten har jeg slet ikke fortalt at du nu officielt er ude af din vugge. I søndags satte vi den til salg og dagen efter blev den afhentet, så den var attraktiv. Det betød dog også, at din far blev sat i sving da han kom hjem, han skulle nemlig lave din tremmeseng (der skulle en ny bund i). Men det var han nu også hurtigt færdig med, og i nat blev den afprøvet. Du har sover ganske godt i den. Der bliver ikke længere banket ben og arme ind i siden af sengen, som i vuggen. Desværre har den store seng resulteret i, at du sparker dynen af, men det er jo et mindre problem.
Næste projekt er nok slut med natamning. Jeg er ved at trænge til min nattesøvn, og synes at du snart er stor nok, til at undvære mad om natten. I nat vågnede du kl 4.30, og jeg forsøgte at udlade at give dig noget. Du er nemlig ikke sur, ligger bare og snakker for vildt, så nogle gange, kan du efter lidt tid lulles til ro (jeg holder dine hænder lidt i ro og giver dig sutten igen og igen). I nat måtte jeg dog op og amme dig 5.30, der havde du været vågen i en time og det virkede ikke til at du ville sove, men efter lidt mælk kunne du puttes igen og vi fik en time mere søvn. Og fordi du ikke desideret skriger, er det fristende at tro, at du i realiteten ikke har behov for mælken. Men måske kommer det engang, når jeg skipper amningen og kører dig over på sutteflaske og erstatning. Jeg har længe overvejet det, men det er svært, da amningen faktisk kører. Det ville bare give mig lidt frihed samt give din far mulighed for at komme lidt mere på banen. Så jeg går og kæmper med beslutningen.  Føler skyldfølelse fordi jeg overvejer at opgive amningen, for et lidt egoistisk behov for frihed. Men på den anden side, vil jeg hellere vende dig fra en flaske som 1 årig end et bryst, og jeg er overbevist om, at det ville være nemmest nu, inden du bliver alt for bevidst.

17. oktober 2007 (5 måneder og 2 dage)

Der er gået en del tid siden jeg fik skrevet sidst Clara. Ja, jeg har ikke de helt store undskyldninger, andet end at vi som sagt flyttede d. 1. september og der derfor er gået en del tid med det.

Du er i hvert fald blevet større, og er stadig en skøn lille pige. Du sover stadig inde ved os i din vugge, men det varer vist ikke så længe før du skal ind på dit eget værelse. Du er nemlig ved at fylde vuggen godt ud, så vi må vist snart over i tremmesengen. Det er nu lidt vemodigt, at det allerede er nu, for det betyder jo bare at du vokser så hurtigt, og jeg derfor ikke har min lille babytrold så meget længere. Heldigvis følger der mange skønne oplevelser med, at du bliver større, hvilket kan trøste lidt.

DU ligge nu fint på maven nede på gulvet, selvvom du ikke bevæger dig meget. Du vil hellere ligge og kigge, og hvis der ikke lige er noget legetøj foran dig, som du kan nå, ja, så brokker du dig. Rullen er der heller ikke blevet så megen af, men det kommer, for du har da gjort det et par gange.

Om natten sover du efterhånden super. Du har nogle gange sovet igennem fra 19.00 - 06.00, hvilket vi vist ikke kan klage over. I nat var du dog lettere vågen og lå og kæmpede med dynen, som du mente skulle sparkes af. Det forstyrrede mig en del, så jeg ikke kunne sove, hvilket resulterede i, at jeg brugte en time for at forsøge at få dig i ro. Derfor ville det måske også være meget godt med dit eget værelse.

Med hensyn til maden, ja så er du godt i gang med mos og grød. Du får ved 11-tiden og igen ved 17-tiden. Det går ok, selvom du ikke er så vild med at prøve nye ting. Købegrøden er også den bedste, dér kan du virkelig få munden op*s* Bryst får du stadig, og det kører rigtig godt indtil nu. På nogle punkter ville jeg gerne have dig kørt over på flaske, men når det nu kører så fint med amningen, virker det også lidt forkert. Jeg har dog altid sagt at jeg ville amme, til I var 6 måneder og det vil jeg også med dig, så vi har en måned endnu.

Ellers går tiden bare og vi kæmper lidt for at få dig ned i EMilia's institution til marts. Det er desværre ikke helt så nemt her efter at institutionerne er fusioneret. Men vi håber da. Ellers ved jeg ikke helt hvad vi skal gøre.
Desuden skal vi jo til London til december og vi har derfor været ude og investere i et par nye bæredimser til dig. Vi skal kunne tage dig op, så du kan komme lidt opo og opleve lidt, samtidig med at Emilia kan få en lille pause i klapvognen! Nu har vi 3 muligheder til at bære dig i, så vi er vist ved at være klar*s*

Lige nu sidder du her på mit skød imens jeg skriver. Du burde jo sove, da du vist kun nåede at sove 45 minutter, men mere ville du ikke, og man kan jo ikke tvinge dig til mere. DU skriger i hvert fald højt og det er umuligt at få dig i ro igen. Idag er en hjemmedag, og vi skal bare hygge og slappe af. Vi har haft for meget om ørerne på det sidste, og dine rytmer har været nedprioriteret, fordi du egentlig er så nem at have med. Det resulterede bare i en del gråd i sidste uge, hvilket jeg tror var et signal fra dig om stress. Du trængte til ro. Derfor denne hjemmedag.

Imorgen skal du ned og have din 5. måneders vaccine, og jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at gå. Sidste gang du blev stukket, kunne vi jo ikke mærke det store. Tænk engang Clara, 5 måneder, du bliver så stor min lille skat. Og du vokser dig bare større og kønnere for hver dag der går.

21. september 2007 (4 mdr og 6 dage)
Kære lille Clara. Hvor har jeg dog dårlig samvittighed over, at jeg ikke får skrevet noget oftere til dig. Jeg ved ikke hvad der skal til, for det er ikke fordi jeg gerne vil. Tiden smutter bare fra mig. Der er selvfølgelig heller ikke så meget tid, med både dig og Emilia omkring én, men det er jo heller ikke en undskyldning.
Du vokser og bliver så hurtigt stor. Det er vildt hvor hurtigt, jeg kan slet ikke følge med og tiden går bare hurtigere med andet barn end med det første. Pludselig kan du en masse og pludselig er du ikke den helt lille baby/nyfødte længere, og man kan ikke huske at der er gået så lang tid*s*

Du er nu lidt over 4 måneder og er helt med alderssvarende. Du er ekstremt nysgerrig og observerer verdenen intens med dine store runde og smukke blå øjne. Du er meget interesseret i alting og der er kommet masser af lyde fra dig efterhånden. Du råber, skriger høje lyde, laver lyde nede i halsen der minder om en dæmon alt imens du smiler med både øjne og mund og fægter med armene. Da du var 4 måneder (i lørdags) begyndte vi med grød til dig. Sundhedsplejersken havde været og veje dig om fredagen, og vurderede at du havde tabt dig lidt på din kurve, og synes derfor at du nok trængte til lidt suppleren til modermælken. Jeg havde ellers overvejet at vente med grøden til du var 5 måneder, hvis du havde klaret dig godt på mælken, og hvis jeg havde brugt mit hovede og tænk mig om, burde jeg nok ha ventet lidt. Men jeg tænkte ikke og dagen efter forsøgte vi med grøden. De første mundfulde så ikke ud til at passe dig, men efter du vænnede dig til det, gled det ned, og nu 6 dage efter åbner du ivrigt munden, så mon ikke du alligevel var klar til lidt mad.

Desværre har starten på grøden og fast føde, gjort at du sover dårligere om natten. Før kunne du jo sove fra ca. 20.00-03.00/04.30, men her i nat måtte jeg op allerede 0.30 og igen kl 04.30 for at amme dig. Jeg forsøger at give dig sutten, men den bliver spyttet ud og du brokker dig højlydt og snakker. Ja igår holdt du ”fest” i en time efter du havde spist 02.30, og det var absolut ikke noget mor’en ville. Jeg forsøgte at få dig til at falde hen igen, men jo mere jeg forsøgte, dets mere sjovt synes du det var. Tilsidst faldt du dog endelig hen. Nu holder vi den kørende med 1 måltid pr dag (majsgrød med lidt pæremos i) lidt endnu, hvorefter jeg regner med, at vi forsøger at introducere en gang kartoffelmos med grøntsager. Det skal jo heller ikke gå for stærkt.
Men du er en dejlig lille størrelse. Du skriger sjældent, det er mest om aftenen fra 18-19 at du er mest pylret, hvor du ikke er sågodt til at tage en powernap. Ellers er du en nem lille pige, som er god til at ligge selv på legetæppet og som også elsker at bliver snakket og sunget for.

Vi er begyndt til babysvømning, bare dig og mig, og du klarer det simpelthen så flot. Der er ingen piv og surhed, også selvom du næsten ikke har sovet. Du suger bare det hele til dig og er glad og tilfreds.  Det er superskønt og befriende at være den med det nemme barn*s* Vi er jo lige flyttet, hvilket også er årsagen til, at jeg ikke har fået skrevet. Det har været lidt hårdt med jer to små. Jeg må dog indrømme, at I begge har klaret det super godt. Man har faktisk intet kunne mærke på jer.
Endelig er du også de sidste dage begyndt at sove nogle lidt længere stræk af et par timer. Det er selvfølgelig dejligt for mig, men dog mest for dig. Du har trængt til det – at få lidt mere sammenhængene søvn i løbet af dagen.

Igår så din dag sådan ud:
Du vågnede 6.15, hvor du kom op, fik mad og tøj på og blev snakket lidt med. Lå lidt selv imens Emilia blev færdig og efter et par timer var du træt, så lidt over  8, var du lagt udenfor i klapvognen til en lille lur. Du tog her et par timers lur, vågnede ved 11-tiden og spiste. Vi var på barselsbesøg ved lille Erik (Sørens lillebror) og herefter sad du på armen og fulgte med i hvad der skete. 12.30 var du dog godt træt igen, så du blev puttet og vi trillede hjem. Her sov du igen nogle timer, hvorefter det var tid til at spise. Du faldt næsten i søvn ved brystet og var ikke meget for at skulle ned for at hente Emilia i børnehaven. Men afsted kom vi med dig i cykelanhængeren, du sad og kiggede ud med dine store smukke blå øjne. Nede i børnehaven kom du i viklen, hvilket ikke helt passede dig, men det er nu engang den nemmeste måde, når ma skal have hænderne fri til at slæbe regntøj, støvler, madkasser og tegninger med hjem samt Emilia. Vi kom med cyklen hjem og kom indenfor, hvor jeg lavede lidt grød til dig. Grøden spiste du rigtig flot og åbnede faktisk selv munden, når du så skeen. Når du ikke gad mere, begyndte hånde at slå fra side til side og du begynder at råbe lidt op. Ikke noget med at lukke munden i, men mere brokken og snakken, som kan være svær at tyde, for du bruger de også når du er glad og tilpas. Dog mest når du skal brokke dig*s* Efter grøden og de få dråber vand fra koppen, som jeg forsøgte at få dig til at drikke, men som røg ud igen, fik du lidt bryst inde på Emilia’s værelse. Du gad dog ikke have særlig meget, hvilket man jo godt kan forstå. Efter lidt kiggen på Emilia, tog du dig en powernap for første gang nogensinde imens jeg fik lavet mad og vi fik lidt at spise, hvorefter du vågnede glad op igen. Desværre var du ikke helt frisk, for imens Emilia og jeg var i bad og din far hyggede med dig, begyndte du at brokke dig og græde, du var træt og sulten og ville i seng. Jeg fik dog trukket dig til kl. 19.00, hvorefter du spiste og sov til 0.30 i nat, herefter vågnede du igen 03.30. så det har været en lidt brudt nat. Jeg havde ellers håbet, at du måske snart kunne sove igennem om natten, men i stedet er det gået fra, at du vågnede én gang om natten til du er vågen 2 gange*suk*

Af færdigheder, ja så har du også rullet nogle gange nu. Hvis du bliver lagt på gulvet lidt på siden, kæmper du for at komme om på maven, desværre gider du ikke at ligge på maven, så det ender mest i brok. Fra maven er du også rullet nogle gange, men da vi ikke er så gode til at få dig lagt på maven, så sker det ikke så ofte. Du blver nemlig så sur, når du ligger dér, men det skal nok komme. Du holder efterhånde dit hovede ret flot og vil meget gerne op at sidde. Faktisk så meget at du er svær at have på arm, fordi du konstant synker sammen fremad, for at komme op at sidde. Du er dog lige lidt for lille endnu, men du vil rigtig gerne.

Men alt i alt lille Clara Amalia, så er du en super skøn lille pige. Slank og lang, da du var 4 måneder vejede du 6700g og målte 68 cm. Dig og Emilia ligner ikke hinanden særlig meget, hvilket jeg på mange måder er glad for, så kan man ikke gå og sammenligne jer hele tiden. Jeg glæder mig bare meget til at se, hvilken lille pige du udvikler dig til at være. Sådan som du er nu, er du en lille bestemt og temperamentsfuld dame, men på den gode måde. Da du også er en smilende og blid pige. Du vil gerne have nærhed, men på dine præmisser. Folk skal nemlig ikke være omklamrende. Du virker eftertænksom og lidt alvorlig med din vurderende og let rynkne pande. Jo, jeg er spændt på at se hvilken pige du udvikle dig til!

20. august 2007 (3 måneder og 3 dage) ca 13 uger + 6 dage

Så blev du døbt lille Clara, og hvilken vidunderlig dag. Du artede dig som den søde lille pige du er, og charmerede alle med dit dejlige væsen. Vi startede med at tage ud til farmor og farfar inden vi skulle i kirken, hvor du fik en lille lur og lidt mad inden du blev iført din fine kjole. Herefter bar jeg dig over i kirken, hvor de andre stødte til. Onkel Martin fik dig over og vi fik taget lidt billeder inden vi gik ind på foreste række i kirken. Under hele forløbet lå du bare og kiggede og det samme gjorde du da præsten døbte dig. Efter dåben tog vi ud i Emilia's børnehave, hvor vi skulle holde festen. Du var blevet godt træt og faldt godt i søvn i din fine kjole. Resten af dagen klarede du bare så flot. Du græd slet ikke og faldt bare hen, når du havde fået nok. Vejret var smukt og du fik de fineste gaver. Ja alt i alt, var det en fantastisk dag. Hvor er vi heldige at have så dejlige piger som dig og Emilia.

Idag har været lidt anderledes. Du har ikke ville sove særlig lange stræk og har gerne ville spise hver 2. time. Jeg har forsøgt at holde dig hen, men det endte i en ekstrem skrigetur, så det duede vist ikke. Det er jo ikke altid at man kan finde ud af, om du er overtræt eller om du virkelig er sulten. Du har dog været nem at få til at falde til ro, når du først fik lidt at spise. Her til aften var du godt træt. Du var vågen i 3 timer, så det var lidt af et stræk. Det resulterede dog også i, at du faldt i søvn ved brystet, da du skulle spise her til aften, hvilket du aldrig plejer at gøre. Så nu er jeg spændt på hvad natten bringer.

Imorgen skal du ind og vaccineres. Det er tid til 3 måneders vaccinen og jeg er rigtig spændt på, hvordan du kommer til at tage det, om du bliver skidt tilpas. Vi håber på det bedste. Emilia har i hvert fald lovet at trøste dig*s*

13. august 2007 (2 mdr, 4 uger og 1 dag) - ca 13 uger

Der sker så meget Clara og jeg glemmer at skrive. Men jeg vil alligevel forsøge at tage mig sammen. Du er kommet over det værste skrigen - ja, jeg tror du har haft kolik, selvom vi ikke ville indrømme det, da det stod på. I hvert fald har vi her omkring de 12 uger, oplevet at skrigeriet er stilnet af, og du er en smilende og skøn baby. Nu er det kun aftenerne, som kan være lidt stride. Her kan man mærke at dagen har tæret lidt på baby-kræfterne og du er lidt mere pirrelig og har sværere ved at falde i søvn. Dog ligger du dig stadig fint til at sove kl ca. 20.00 hver aften.

Smil, ja dem er der efterhånden mange af, og det er helt fantastisk. Du reagerer med smil, når man tager dig op og morgenen og er simpelthen ikke til at stå for. Herudover har du fundet ud af at du har hænder, så til tider bliver der suttet kraftigt og højlidt på de små hænder. Ja, og forsøger man at give dig sutten i stedet, afviser du den blankt.

Du vil stadig helst ikke ligge på maven, og vi er desværre heller ikke koncekvente nok. Det er jo ikke sjovt at man kan ødelægge dit ellers så dejlige humør på 5 minutter, hvis man ligger dig på maven. Hvilket gør, at vi har tendens til at undlade det. Lyde er der efterhånden kommet mange af. Du lyder som en hval og ser simpelthen så dejlig ud, når panden rynkes og du koncentrere dig om at få lydende frem. Når man så reagerer, lyser dit lille smukke ansigt op i store smil - det er som om du siger, "hey mor, du forstår mig jo"!
Der er også kommet en brokkelyd, således at det ikke er den hysteriske græden, men en klagen som fortæller, at du altså ikke er helt tilfreds. Det er dejligt med alle disse små nuancer, som gør at vi bedre forstår hinanden.

Du vokser så stærkt Clara og vi kan slet ikke følge med. Nu er du allerede næsten 13 uger, og det er ikke længere et helt lille hjælpeløst spædbarn, som ligger foran mig. Men en dejlig smilende pige, som pludselig har så mange færdigheder. Det er fantastisk at se dig vokse og blive større dag for dag, men også lidt vemodigt, at se sin lille dejlige baby blive stor så hurtigt.

02. august 2007 (2 mdr, 2 uger og 4 dage) - 11½ uge

Ferien er slut og vi er nu tilbage til hverdagen. Jeg troede at det ville blive dejligt at få dig lidt for mig selv igen Clara. Især da du ikke altid synes at trives optimalt med at blive slæbt med rundt, som du gjorde i ferien. Men egentlig tror jeg, at vi begge havde vænnet os til det. For det var rigtig hårdt at være hjemme alene igen. Vi har virkelig nydt at være sammen alle 4, og det har været super med roen i sommerhuset. Her var der ingen sure pligter der ventede og desuden kom far lidt mere på banen. Det er jo ikke meget tid han har når han kommer hjem fra arbejde. Din far er super god til at få dig i ro på armen, hvor du så ligger og får en lille lur. Det er dejligt, især en dag som igår, hvor du var træt og sur da han kom hjem om eftermiddagen.

Du vokser hurtigt lille mus og jeg kan næsten ikke følge med. Jeg syntes slet ikke, at det gik så hurtigt med Emilia. Det er ikke længere det helt lille spædbarn der ligger og spræller, da der hele tiden kommer nye færdigheder til, som får dig til at virke så stor. For et par dage siden (31. juli 07) opdagede du dine hænder, og de suttes nu lystigt på. Jeg tror heller ikke, at det varer længe før du begynder at gribe efter legetøjet, igår var du i hvert fald meget interesseret.
Med hensyn til at sove, er du stadig ikke super god. Du sover ikke stabilt om dagen og du skal lulles i søvn. Du sover faktisk bedst når vi er på farten og klapvognen ruller. Efter du er begyndt at tage sutten er du også blevet meget nemmere at tage med ud, da du kan holdes hen lidt indtil vi kan komme ind et sted, hvor du kan komme op. Med den i munden kan du også ligge og kigge en del tid. Om natten sover du derimod super godt. Jeg går op med dig omkring ca. kl 20.00 og du sover som regel indenfor en time til halvanden frem til, ja gæt engang, kl 5.30 har den været de sidste 2 dage. Det er super flot og sådan en kontrast til om dagen, hvor du bliver sur, hvis du ikke får mad hver 2-2½ time.

Smilene er også virkelig kommet frem og du smiler meget. Det er super dejligt at se dit lille smukke ansigt brydes af et smil, hvor varmer det dog meget. Du ser også så sød ud, for din glæde virker så ægte og uspoleret. Hele kroppen lyser op, ansigtet i smil, men resten af kroppen reagerer også med spjæt og fagter. Åhh Clara hvor jeg dog elsker dig lille skat!

20. juli 2007 (2 mdr og 5 dage) - 9½ uge

Sikke tiden går, især når man har ferie som vi har nu. Ferien er dog ikke det optimale for dig Clara, da du virker som om, at du mangler de rolige dage hjemme alene sammen med mor. Der er jo knald på, når vi alle 4 er hjemme, især med Emilia, som gerne vil noget hele tiden. Derfor har du været lidt ulykkelig en gang imellem den sidste uge. Dog skal det siges, at du efterhånden elsker din lift samt at blive kørt i klapvognen. Når du ligger dér hører man ikke meget til dig, især ikke hvis man triller dig afsted. Det er dejligt at du er så glad for din vogn, men alligevel også lidt hårdt - da du nogle gange foretrækker vognen fremfor mor's arm. Ja, jeg kan ikke altid bruges, men vi forsøger at blive bedre til at afkode dine behov.

Du er begyndt at tage sutten, men kun hvis du har noget som du kan gribe omkring med begge hænder. Det virker som om at du klamrer/knuger dig til bleen eller den ting man har lagt i dine arme. Og får du ikke ordentlig fat, vil du heller ikke have sutten. Din mave driller lidt i disse dage, og det er lidt synd for dig. Jeg ved ikke om det er noget som jeg har spist, det er lidt for tidligt at sige. Men hvor er det træls for dig, at du ikke rigtig får sovet, fordi maven rumler og gør ondt.

Smilene er der ikke længere så langt imellem og det er dejligt at se dit smukke lille ansigt stråle op i et smil. Engang imellem kommer der også lyde på, dog mest når du ligger på puslepladsen og basker med benene i vejret. Du er fantastisk dejlig, selvom du tester din mor og far mange gange i løbet af en dag. På nogle tidspunkter er du den blideste lille pige, hvorefter du kan vende på en tallerken og blive helt hysterisk.

Vi arbejder stadig på, at få dig til at sove lidt bedre i løbet af dagen. Du skal helst ligges inden du bliver alt for træt. Hvis vi rammer det rigtige tidspunkt, falder du faktisk i søvn af dig selv. Herefter sover du den sædvanlige ½ time, hvorefter du vågner op og skal lulles i søvn. Herefter går vi som regel lid frem og tilbage og giver dig sutten indtil du falder godt hen. Det er jo egentlig ikke så underligt, at et spædbarn er sådan. Vi var bare så godt forvænt med Emilia, som sov 18-22 timer i døgnet. Du sover dog stadig ok om natten. Igår faldt du hen lidt i 21.00 og sov til 02.00 hvor du spiste, herefter sov du igen til imorges, så det synes jeg faktisk er rigtig flot. Du er blevet mere vågen og opmærksom om dagen, og ligger ligefrem og smiler til dig legetøj, når du er frisk. Og passer man lige dagen lidt efter dine spisetider, er du ikke så vanskelig at have med ud.

08. juli 2007 (1 mdr, 3 uger og 2 dage)

Næsten en uge er gået Clara og det har været en hård én. Både dig og Emilia har været syge, så Emilia har været hjemme fra børnehave, hvilket har givet lidt uro. Vi har dog alle klaret den. Jeg ville ønske at vi snart kunne få en lidt stabil periode, så vi kunne få lidt rutiner indarbejdet, men sådan skal det åbenbart ikke være.

Igår var en slem dag for dig. Vi holdte Emilia's fødselsdag, og det var mere end du kunne klare. Du skreg mere eller mindre fra kl. 12.00-20.00. Susan forsøgte at lulle dig i ro på armen. Det lykkes også til sidst, men desværre kun for en kort stund. Da vi kom hjem skreg du stadig, du stoppede kun, når du fik mad. Da klokken var 20.00 orkede jeg ikke mere og gik op med dig, for at amme dig sidste gang og så lægge dig i seng. Og søreme om ikke du sov efter meget kort tid i vuggen. Du må også ha' været godt træt, for du vågnede først kl 03.30 for at få noget at spise, hvorefter du sov igen til 6.30.

Idag har jeg forsøgt at få dig til at sove lidt oftere og lulle dig i søvn, når du vågner efter en ½ time. Indtil nu er det gået nogenlunde. Jeg må sige, at jeg er glad for at vejret et godt udenfor, for ellers ville det være en kold og våd fornemmelse at sidde derude og vente på at du sov. Ja, jeg fik slet ikke skrevet at den nye taktik er at få dig til at sove udenfor, så forstyrres du da ikke at Emilia*s*

Af dejlige ting skal jo lige nævnes, at du også har vidunderlige stunder. Du er så småt begyndt at sige lyde og du smiler mere og mere. Jeg har nok fået omkring 5 smil idag og klokken er nu 14.30, så det er fantastisk. Du ser simpelthen så sød ud, når du ligger dér og forsøger at styre øjne og tunge, hvorefter hele ansigtet lyser op i et smil.

02. juli 2007 (1 mdr, 2 uger og 3 dage)

Så er det mandag igen Clara og vi er i gang med en ny regnvejrsuge her i Danmark. Vejret er simpelthen forfærdeligt her for tiden - gråt og trist. Så det bliver ikke til særlig mange gå-ture udenfor.

Her i weekenden har vi nu hygget os. Lørdag var vi nede i byen med allesammen og vi havde begge jer tøser i klapvogn. Du sov dejligt og vi fik en stille strøgtur, hvor der ikke var skrig og skrål. Så vågnede du op og spiste og sov så videre - det var helt underligt, men hvor er det dog en befrielse, når du tager nogle længere sove-stræk og derved ikke er så pylret og grædende. Det store problem for dig, er at du simpelthen har så svært ved at falde i søvn, så det ender som regel i en del gråd og frustration for dig. Det er synd og jeg ville så gerne, at vi kunne finde den rette "kur" til dig, så du ikke endte grædende.

Lørdag aften var du så derimod ret pirrelig, men det hjalp at få lov til at sove i mine arme, og sådan har du så ligget resten af weekenden. Vi var oppe ved mormor igår hvor du næsten lå på arm og sov hele tiden. Om det er tryghed du mangler, eller om det bare er hyggeligt at ligge på mor's arm er jo så spørgsmålet, for du er meget svær at blive klog på Clara. Dog skal det siges at du er blevet bedre. Du skriger ikke så længe af gangen længere, og jeg er i stand til at få dig beroliget, selvom det nogle gange tager lidt tid. Du tager en gang imellem sutten og kan så ligge og hyggekigge med den i munden.

Det sjove er, at du jo ikke vil sove om dagen, du sover kun kort. Men om natten sover du fint. Igår blev du lagt 20.15 og kl. 21.00 sov du og sov frem til 02.00, spiste, sov igen til 05.00 og sov igen til imorges. Så om ikke andet sover du da om natten, så kan man bedre overskue en dag, hvor der ikke soves så meget. Hårdt er det dog at skulle sidde med dig sovende på armen, for så er det ikke meget at man når i løbet af dagen.

27. juni 2007

Sikke en dag. Du har bare været rigtig besværlig idag Clara Amalia. Maven har drillet og du har ikke sovet voldsomt meget. Mest på arm, for 5 minutter efter jeg havde lullet dig i søvn i liften var du vågen og skrigende igen. Nu sover du dog, men det virker som om, at det er på lånt tid. Her efter aftensmaden mente du dog også, at du skulle teste vores evner som forældre ved at skide ud over det hele. Du var totalt indsmurt helt op i nakken, så eneste mulighed for at få dig ren igen, var at putte dig i bad. Det nød du nu også og storesøster hjalp til.

19. juni 2007 (1 mdr og 4 dage)

Idag er du 5 uger Clara. Tiden går alligevel stærkt, især når man kigger på dig lille skat. Der skal ikke gå mange dage, før man virkelig kan se at du har rykket udviklingsmæssigt. Du er nu meget god til at kigge omkring og få øjenkontakt. Du spræller med arme og ben og der kommer så småt lyde. Ok, endnu ser du lige så overrasket ud over lydene som vi gør, så der er absolut ikke kontrol over stemmebåndet endnu.

Du har nu stunder, hvor du er mere vågen, og kan ligge på sofaen og sprælle og kigge. Der skal leges lidt mere, og du gider ikke sidde "fastklemt" på armen. Nej, hele kroppen skal være fri, til at du kan bruge arme og ben. Efter ca 1 time, er du dog mættet, og det er med at fange dig inden du bliver alt for træt, da du så slet ikke kan falde til ro. Hvis du fanges tidligt nok, kan man forholdsvist hurtigt få dig til at falde til ro i vuggen. Sutten skal stadig være i munden, da du også søger, når du er træt. Du sutter dog ikke rigtig på den. Det er nu både godt og skidt med den sut. Du vil gerne have den, falder hen, men vågner hver gang sutten falder ud. Så det kan godt tage lang tid, før du rigtig sover. Men dejligt er det da, at man kan hindre de lange vandreture frem og tilbage på gulvet med dig på arm imens du skriger.

I nat har været helt fantastisk. Du blev lagt igår ved 19.30-tiden og jeg forventede så, at du ville vågne inden jeg skulle i seng. Dette skete dog ikke. Så klokken 22, bar jeg dig ovenpå, og forsøgte at vække dig så du kunne spise lidt inden jeg lagde mig. Men du var helt bevistløs, ville slet ikke vågne, så jeg måtte pænt lægge dig igen og selv forsøge at få lidt søvn. Jeg regnede jo med at du ville vågne efter en times tid, men nej. klokken var 3.30 før du vågnede, så man må sige, at det var lidt af et stræk du tog. Men fantastisk for mig, som har været ret træt de sidste dage. Igår ville du nemlig ikke sove mere 3.30, så dagen igår var lidt hård. Du fik godt nok også lidt erstatning igår aftes, da jeg ville se hvor meget du ville spise efter du havde spist fra begge bryster ved mig. Det blev til 60 ml. men måske var det dét som du lige manglede?!

Igår var du til 5 ugers undersøgelse ved lægen og alt var som det skulle være. Efter lægens vægt har du nu rundet de 5 kg og er vokset 1 cm (hun mente at de havde målt dig lige lidt for lang på Skejby). Heldigvis var du tilfreds da vi var inde ved lægen, men det synes jeg nu også at du som regel er, når du får tøjet af.
Du fik også et bad igår, Emilia kom til at ae dig i hovedet med hændene fyldt med sand, så du havde sand over det hele. Derudover fik jeg fjernet lidt arp fra din hovedbund. Du skreg ellers meget igår - ville spise hele tiden, så det var hårdt. Det var næsten hver 1½ time at du ville spise, så jeg følte ikke, at jeg kunne andet end at sidde med dig. Og da det var mig som havde bilen igår, skulle jeg jo også nå at hente Emilia m.m. Det gik nu det hele, men det holdte lidt hårdt at være alene med jer begge. Jeg måtte tage dig i slyngen for at få det hele til at fungere. Emilia vil jo så gerne lege, og du var pivet.

Idag skinner solen og vi har bare en hjemmedag. Det er dejligt. Jeg håber bare, at du også får en super dag og at der er mælk nok til dig, nu hvor vi slapper af.

15. juni 2007 (1 mdr gammel)

Kære Clara. Det er ikke så lidt at der er sket den sidste tid. Jo du er blevet større og det går så utrolig hurtigt. Den ene dag ligger du bare som en lille baby og har kun basale behov og pludselig vil du mere. Du er begyndt at fokusere, og vil meget gerne snakkes med. Så ligger du dér med dine store øjne og betragter én. Lidt lyde er der søreme også kommet, ikke noget særligt, men man kan ane at det går i den retning. Det er rart at se din udvikling

Man føler lige så stille, at man lærer dig at kende. Det har været fantastisk at få lidt ro på herhjemme igen, og have tid til at få øje på hinanden. Det har været lidt hektisk med en syg storesøster og dig som har været så skrigende. Grædeturene har dog været lidt på afmarch. Du virkere mere rolig og er nemmere til at få til at falde til ro. Vi har jo været til kiropraktor med dig 3 gange nu pga en spænding i nakken, og måske er det derfor. Hvem ved, for tiden er jo også en faktor, du bliver større og dine behov ændrer sig hver dag. Så det kan også bare være at din udvikling har gjort sit til, at du ikke græder så meget.

Tirsdag nat var ellers en hård nat. Du skreg hele tirsdag aften fra 18-23.30. Det virkede som kolikagtige smerter i maven. Du orkede næsten ikke at græde til sidst men klagede dig mest. Ved midnatstid fandt du endelig ro og jeg lå i stuen med dig. Du vågnede igen ved 3-tiden og var varm og snottet (du har været forkølet siden søndag). Jeg kunne dog ikke lide at du havde feber (38.3), så jeg ringede til vagtlægen. Han sagde at du skulle tjekkes med det samme på Skejby (børneafdelingen). Så jeg måtte pakke dig godt ind og vi kørte afsted på sygehuset, hvor vi blev modtaget af en læge og en sygeplejerske. De tjekkede dig igennem og der blev taget nogle prøve, heriblandt en blodprøve, en urinprøve samt sekret fra næsen. Der skulle tjekkes for infektioner, da spædbørn i reglen ikke skal have feber. Herefter fik vi en stue og ventede på resultaterne.

Heldigvis var der ikke noget alvorligt galt med dig. Du havde fået en virus-infektion, som ikke kan behandles, men som skal gå over af sig selv. Dog skal man være meget opmærksom på vejrtrækningen, da luftvejende meget hurtigt påvirkes ved så små børn. De har simpelthen ikke kræfter nok til at få de seje slim op, som sætter sig. Men vi fik lov til at tage hjem ved middagstid. Inden da var vi dog lige til eksamen med dig. Vi blev nemlig spurgt af en reservelæge, om vi ville assistere til en eksamen. Du skulle undersøges af to studerende, som efter denne eksamen ville være uddannede læger. Det mente jeg nu nok godt at du kunne klare, så lidt over middag kom du ind til den første studerendes eksamen, en ung fyr. Du skreg i vilden sky og den stakkels fyr rystede på hænderne og virkede meget nervøs og din skrigen gjorde det jo ikke bedre. Herefter var der lige en halv times pause, hvorefter vi skulle ind til anden eksaminant. Denne gang var du et helt andet barn og du lod den unge pige undersøge dig uden brok. Hun var i modsætning til fyren mere rolig - måske også fordi du ikke skreg så meget*smil*

Nu har du været hjemme i nogle dage og du er stadig mærket af forkølelsen. I nat måtte jeg stå op med dig, da du havde svært ved at få vejret og derved sutte. Det er synd for dig at du er så plaget, især da vi ikke kan hjælpe dig.

Din rolighed i disse dage er en befrielse. Du har virkelig ændret væsen og man går og håber at det er en permanent forandring, og ikke bare en eftervirkning af disse sygdomsdage. Mælk og amning er stadig en bekymring. Faktisk har jeg lige haft nogle dage, hvor det føltes som om der var mælk nok. Men idag er den igen gal. Manglende nattesøvn påvirker i ekstrem grad og der er frustrerende at tænke, at du måske ikke får mælk nok, for du slider lidt i brysterne og må lægges til begge for at finde ro. Emilia spiste jo kun ved ét af gangen, men der var der heller ikke problemer med mælken før senere. Flasken og sutten gider du stadig ikke, og sutten er jeg så småt begyndt at opgive håber på. Du bliver mere frustreret ved at jeg giver dig den, end hvis jeg lader være. Og du finder jo ro i sidste instans uden. Dog ville det være en rar ting, især hvis man lige skal strække dig med et måltid, eller skal gå de sidste 10 minutter hjem. Man kan jo intet gøre, når du først skriger i barnevognen og man er ude.

8. juni 2007 (3 uger og 3 dage)

Lille Clara Amalia, så kom du også til verden og som din søster skal du da også have lidt ord med på vejen. Du er nu lidt over 3 uger gammel og du har allerede din helt egen personlighed. Du tester os forældre til grænsen og ved hvad du vil i livet. Du vil spise og når du er sulten skal maden gerne være parat med det samme. Lige fra du kom ud af maven suttede du løs. Som en lille sulten fugleunge ville du helt sutte hele tiden, og du kunne ikke vente til mælken løb til. Nu er mælken dér og du kan stadig ikke få nok. Sutten vrænger du på næsen af - den gider du absolut ikke have noget med at gøre*s* Så vi aner faktisk til tider ikke hvad vi skal stille op med dig.

I modsætning til Emilia som spiste og sov hele tiden, er du også helt din egen. Du har meget svært ved at falde til ro, hvilket fører til en masse skrigeture, hvor vi må vandre gulvene tynde med dig i vores arme. Man kan for det meste snakke dig lidt til ro, men du vil i hvert fald have din vilje. Frustreret kan man vist godt kalde den følelse jeg har for tiden. For det er frustrerende ikke at kunne tyde sit barns behov. Dog er det ikke så nemt, da du søger efter brystet både når du er sulten og når du er træt.
Men din vilje og din skrigen ser jeg nu også som en styrke. Det er dejligt at se, at du allerede nu råber højt og prøver at få din mening igennem. Det er dejligt at vi har fået en smuk lille datter, som er sin egen og ikke en lille kopi af sin storesøster. Jeg glæder mig bare til at lære dig ordentligt at kende, så vi alle bliver lidt mere tilfredse og finder en fælles ro.

Idag kommer sundhedsplejersken forbi, da jeg ringede til hende til morgen og bad hende om at komme. Hun skal kontrolveje dig, for at se, om du tager på som du skal. Jeg er i gang med at udelukke årsager/muligheder til din skrigen, så igår var vi forbi kiropraktoren, som fandt en lille spænding i din nakke (men som ikke burde give dig disse skrigeture) og idag er det sundhedsplejersken. Jeg er nemlig i tvivl om du får mad nok - din skrigen kunne nemlig også være et tegn på, at du er sulten! Du søger nemlig meget efter brystet, dog kan det som tidligere nævnt også være behov for tryghed....hvor ville jeg dog ønske at du ville tage sutten!

Det har nu også været en hektisk uge. Emilia har været hjemme tirsdag-torsdag pga feber og sygdom, så jeg har haft nogle dage hjemme alene med jer begge. Det er hårdt, men det er gået godt. Jeg savner bare at have lidt tid alene med dig snart, så vi kan finde os en rutine og få lidt ro på det hele. Idag er det fredag og så er vi alle hjemme igen. Så jeg glæder mig til næste uge, hvor vi igen kan nyde vores tosomhed dig og mig og se om vi kan finde ud af hinanden.

Men ét er sikkert Clara, du er den fineste lille pige, smuk og dejlig og du har det skønneste øjne. Jeg elsker når du med stor alvor kigger op på mig og ser ud som om du kan se mine inderste tanker. Din søster elsker dig højt og vil bare gerne ae og knuse dig hele tiden. Det er skønt at se, og jeg håber at I to vil få en del glæde af hinanden som tiden går.